Nybolig byder velkommen til den sydlige del af Hjørring, hvor denne pragtfulde villa er beliggende på Annasvej 30 i Bagterp. Det fredelige og børnevenlige villakvarter giver gode vilkår for en børnefamilie, og der er masser af kvadratmeter at råde over i den 202 kvm store villa, som er beliggende på en stor grund på 1.714 kvm.
Fra adressen har børnene sikker vej til Bagterpskolen og til idrætsfaciliteter i Bagterphallen, som ligger i en afstand af blot 400 m. Desuden findes indkøbsmuligheder indenfor 200 m. og der er let adgang til motorvejstilkørsel, hvis I skal pendle.
Villaen er opført i røde sten i halvandet plan og fremstår flot med et nyere tag. Der er adgang til boligen via et stort bryggers fra 2016 med gode muligheder for at installere vaskefaciliteter i behagelig arbejdshøjde. Dertil god plads til opbevaring i arrangementet ved vaskefaciliteterne og i skydeskabe. Fra bryggerset bliver I ledt ind i et dejligt lyst køkken/alrum, som er indrettet med et Vordingborg køkken, en hyggelig brændeovn og udgang til terrasse. Fra dette rum er der adgang til en spisestue, en dejlig lys opholdsstue, et originalt badeværelse med badekar og et værelse. Yderligere værelser findes på 1. sal, som råder over hele 4 værelser, hvor der er mulighed for at etablere flere værelser efter behov, i og med at værelserne er relativt store. Det ene værelse kan alternativt anvendes som en ekstra stue og har adgang til svalegang med udsigt ned over haven. Dette plan er også indrettet med et pænt badeværelse med bruseniche.
Foruden lune fra brændeovnen er den primære varmekilde fjernvarme.
Haven er godt afskærmet og her er masser af plads, hvor børnene kan boltre sig, mens I kan slappe af og nyde solen på de indbydende terrassearealer, hvoraf en del er overdækket.
Desuden får I et super fint værksted med varmepumpe og et udhus.
Villaen står klar til at danne rammerne omkring hverdagen for en ny familie.
Boligen egner sig eksempelvis også til dagpleje eller lignende.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.