Nybolig byder velkommen til denne pragtfulde patriciervilla, beliggende i hjertet af Hjørring, hvor alt hvad hjertet begærer, findes lige udenfor døren. Desuden er der kig til det flotte grønne område, Christiansgave.
Patriciervillaen er totalmoderniseret i 2019/20 og fremstår fuldkommen indflytningsklar, hvilket giver mulighed for en hurtig overtagelse. Villaen er moderniseret med stor respekt for den oprindelige stil, med bl.a. et smukt sildebensparket, som smukt pryder gulvene både i stueplan og på 1. sal. Småsprossede vinduer, franske døre og en fantastisk lofthøjde giver en herskabelig fornemmelse, når man opholder sig i boligen.
Boligkvadratmeterne spreder sig over 212 kvm., som er fordelt i stueplan og 1. sal, hvor begge etager er med gulvvarme. Dertil kommer en kælder med spændende indretning på 100 kvm. med bl.a. hjemmebiograf og "vinkælder", samt 2. sal, der er indrettet som et ekstra værelse/børneafsnit. Boligen rummer dermed plads til børnefamilien, som drømmer om pragtfulde rammer om hverdagen.
Ved ankomst til adressen bliver I mødt af den flotte patriciervilla, som fremstår yderst velholdt og indbydende. Der er adgang til boligen via en stor, imponerende entré med rå new yorker væg og god plads til gæsternes overtøj. Stueplan råder over et lækkert badeværelse med bruseniche, et indbydende HTH køkken med sort granitbordplade i køkken/alrum med udgang til terrasse mod vest og udsigt til Christiansgave. En fransk dør giver adgang til en stor, lys stue, hvor hyggen kan sprede sig sammen med lunen fra brændeovnen. Desuden byder indretningen på et værelse og endnu en entré med trappe til 1. sal. Her findes to gode børneværelser, et stort badeværelse i forbindelse med soveværelse med skabsvæg og udgang til en dejlig sydvendt tagterrasse. 2. sal kan fint anvendes til et hyggeligt rum til familiens børn. Kælderplan overrasker med ekstra krydderi på toppen, i form af hjemmebiograf med lærred og gode gamle biografstole fra Hjørring bio samt et nedsænket vinrum, hvor vinen kan nydes ved det stemningsfulde langbord. Der er separat adgang til vinkælderen fra haven. Foruden disse to spændende rum, er der i kælderen et vaskerum og disponible rum til opbevaring.
Boligen er totalrenoveret i 2020 med alle installationer som vvs og el, nye badeværelser, nyt køkken, vinduer, tag mv.
Var kælderen ikke opvarmet, ville huset have været energiklasse A jf. energimærket.~
OBS! Sælger er interesseret i at bytte med et mindre hus i Hjørring.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.