Smuk liebhaver patriciervilla udført i kompromisløse kvalitetsmaterialer
Nybolig byder velkommen til denne imponerende liebhaver patriciervilla, som med sine 534 kvm under ét tag, rummer meget mere end blot en almindelig bolig.
Ved ankomst til den eksklusive adresse i Svanelunden i Hjørring bliver I mødt af den flotte patriciervilla, hvor I får adgang til matriklen via en flot gitterlåge og bilen kan parkeres i den integrerede garage i villaens nederste plan, som rummer plads til yderligere 3 biler. Villaen er opført i 2019 efter 2020 bygningsrelement, og fremstår yderst elegant med hvidpudset facade, et smukt sortglaseret tegltag og de sprossede vinduer er placeret efter orden og symmetri. Her er en gennemført, klassisk stil og elegance, smukt kombineret med en moderne planløsning, som er krydret med moderne faciliteter som eksklusiv vinkælder, dobbeltgarage med plads til 3-4 biler, elevator/lift til alle tre plan og lækre materialevalg i hele boligen.
Boligkvadratmeterne strækker sig over 312 kvm bolig i stueplan og 1. sal. Dertil kommer 222 kvm i kælderplan.
Via et indbydende indgangsparti bliver I budt velkommen indenfor i den store hall, som giver adgang til både stueplan, 1. sal og kælderplan. Stueplan råder over et stort køkken-alrum i enkel og lækker stil med adgang til en stor lys stue med vinduespartier fra gulv til loft, hvorfra lyset strømmer ind i boligen. Desuden byder dette plan på to gode værelser, gæstetoilet med Philip Starck sanitet og et skønt forældreafsnit med soveværelse, walk in og badeværelse med eksklusive materialevalg som bl.a. Vola amatur.
Via trappen i hall'en eller elevator/lift er der adgang til 1. sal, som byder på endnu en lys og højloftet stue med direkte adgang til en stor tagterrasse. Her findes endvidere 3 værelser og et badeværelse med Vola amatur.
Det nederste plan byder på en yderst gennemført vinkælder/gildesal, en stor, rummelig garage, et praktisk vaskerum, badeværelse med Philip Starck sanitet, teknikrum og et mindre rum. Der er lagt en tanke bag alle materialevalg i boligen, hvilke alle er nøje udvalgt fra øverste hylde.
Der er støbte gulve i alle tre plan, hvor der er indlagt gulvvarme. Ventilation og køleanlæg sørger for et godt indeklima mens alarm, video og adgangskontrol sikrer jer tryghed i hjemmet.
Foruden den imponerende bolig kan I se frem til en fantastisk oase i haven, hvor en stor, lækker terrasse indbyder til udendørs hygge.
Dertil findes der også et isoleret anneks i baghaven med 5.5 kwh solcelleanlæg og tilhørende terrasse.
Liebhavervillaen er beliggende i attraktive Svanelunden, hvor Hjørrings mest elegante og største villaer er beliggende.
Den ultimative drømmebolig står klar til at byde nye ejere velkommen hjem i elegante rammer.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Morten Hove
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse