Bolig og beliggenhed går i særdeleshed hånd i hånd her på Gram Mikkelsens Vej 17, hvor denne indflytningsklare villa praler med 131 m2 beboelse, en drøm af en overdækket terrasse på 22 m2, en 25 m2 stor garage til hobbylivet og ikke mindst en bynær beliggenhed, som sætter jer tæt på alle dagligdagens bekvemmeligheder. Denne adresse vil I uden tvivl elske at kalde jeres egen.
Et klassisk villakvarter med en rolig atmosfære og et venligt naboskab, det er præcis det, I flytter ind i her. Rammerne for et dejligt familieliv er sat fra start og I kan tilmed glæde jer over, at byens mange uddannelsesinstitutioner samt sport- og fritidsaktiviteter ikke er mere end et par minutter på den trofaste jernhest herfra, så børnene selv kan komme til og fra deres gøremål. Med en så central
beliggenhed følger også kort afstand til byens hyggelige gågade, de mange handlemuligheder, spisesteder, butikker og ikke mindst den nye togstation Hjørring Øst, som hurtigt forbinder jer med de omkringliggende byer. Beliggenheden er ideel for jer, der gerne vil bo i trygge og fredelige omgivelser, men samtidig ønsker at have alt lige ved hånden.
Villaen følger trop og er lige så attraktiv som beliggenheden. Her venter jer en super velindrettet villa, hvor der er kræset for detaljerne og hvor standen er helt i top. Planløsningen byder sig med en suveræn forældreafdeling med walk-through closet og soveværelse, som ligger side om side med et stort badeværelse, der har separat brus og badekar. Ydermere findes to gode soveværelser til børnene samt
et dejligt køkken og en spisestue og dagligstue i forlængelse af hinanden, som tilsammen skaber et fantastisk samlingspunkt i hjemmet. Fra den ene stue er der adgang til endnu en stue via elegante franske døre, der i dag anvendes som et ekstra værelse. Det er tydeligt, at huset løbende er vedligeholdt og moderniseret siden det blev opført i 1961. Der er ikke en finger at sætte på noget som helst, der er
en flot rød tråd i valget af elementer, materialer og stil, og planløsningen er udnyttet til perfektion.
Til drømmehuset hører naturligvis også en dejlig have med skønne terrasser - åbne og overdækkede, grønne arealer og plads nok til afslapning såvel som børneleg, sommerfester og grillhygge. Her får I hele pakken.
Velkommen hjem.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.