Denne yderst velholdte villa er beliggende i fredelige omgivelser på lukket vænge med ganske få meter til Folkeparkens naturskønne område. Der er ligeledes kort afstand til både indkøb, børnehave, skole, idrætsfaciliteter og byens mange butikker samt restaurationer.
Når I ankommer til Kærvej 21, bliver I mødt af en flot forhave i forskellige niveauer, en indkørsel med plads til bilen og en stor, isoleret garage med hems og el-port. Forhaven er flot beplantet og via snoede flisebelagte stier, bliver I ledt op til den flotte villa.
Når I træder ind i villaen kommer I ind i en entré, hvorfra der er adgang til 1. sal, et værelse, køkken samt stue. Stueplan byder på et dejligt lyst køkken med hvide elementer og grå bordplade, en stue med store vinduespartier og udgang til den hyggelige terrasse.
Ydermere findes her et badeværelse, et gennemgangsværelse/spiserum i forbindelse med køkkenet, et godt bryggers med god plads til vaskefaciliteter og skabsplads. Alle kvm i stueplan samt badeværelse på 1. sal har gulvvarme.
Via trappen i entréen bliver I ledt op på første sal, som byder på et gangareal med mulighed for at indrette et hyggeligt læsehjørne, to gode værelser, et stort, lyst badeværelse med bruseniche og to separate håndvaskearrangementer, samt et skønt soveværelse med rummelige skydeskabe og udgang til en dejlig altan, hvorfra hele haven kan nydes.
Haven er afskærmet og indrettet med et lækkert terrassemiljø i træ, to runde flisebelagte terrasser, perfekt til bålplads, i bunden af haven, som er anlagt med forskellige niveauer.
Villaens ydre fremstår ligeledes flot med sort glaseret tegltag, hvidpudset facade og hvidmalede trævinduer.
Villaen er løbende renoveret og total indflytningsklar.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.