Nybolig byder velkommen til denne villa på Kirkegårdsvej 48, som råder over 132 kvm boligareal og 56 kvm kælder.
Beliggenheden er meget central idet midtbyen ligger i gåasftand og der er også ganske kort afstand til grønne områder i Hjørring Bjerge.
Når I ankommer til villaen, bliver I mødt af en nydelig forhave med beplantning i bede med grå granitskærver og bilen kan parkeres i tørvejr i en muret garage med el-port. Herfra er der adgang til et redskabsrum med god plads til opbevaring.
I bliver budt velkommen ind i villaen via entréen, hvorfra der er adgang til et lyst gæstetoilet og stuen. I stuen er der fin plads til et stort spisebord og sofagruppe. Videre gennem stuen finder I boligens køkken med lyse elementer og god plads til et mindre spisebord. Stueplan byder desuden på et bryggers med lyse klinker, vaskefaciliteter, håndvask og god skabsplads til opbevaring af overtøj. Fra bryggerset er der direkte udgang til haven.
Førstesalen byder på et repos, hvor skunken er fint udnyttet til skabsplads. Her findes også 3 gode værelser og et badeværelse med brus.
Kælderen har 3 disponible rum, hvoraf det ene rum er indrettet som køkken, et badeværelse med brus samt udgang til haven.
Der er god mulighed for at en ny ejer kan sætte sit eget præg på boligen.
Haven er hyggelig med en flisebelagt terrasse, staudebede, drivhus og et udhus, som en ny jer kan give en kærlig hånd og indrette som orangeri.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.