Nybolig byder her velkommen til skønne Lønstrup - et tidligere fiskerleje som i dag er en populær og charmerende ferieby, med gode spisesteder, hyggelige caféer, shopping, kunsthåndværkere, gallerier og offentlig transport. Vesterhavet og den dejlige badestrand er også indenfor kort rækkevidde, og sidst men
ikke mindst Rubjerg Knude med områdets populære og vel nærmest verdenskendte fyr, hvor man kan få en fantastisk naturoplevelse.
På en uforstyrret plet lige bag byens hovedgade kan I her trække jer tilbage i dette charmerende byhus fra 1907, som er velbevaret i den helt rigtige stil med sprossevinduer, rødt tegltag og hvidmalet facade. Boligens vægge fortæller en lang historie tilbage til en svunden tid, hvor bygningen rummede såvel bådeværksted og vaskeri. I dag rummer huset en hyggelig og rummelig bolig med masser af plads og samtidig fine muligheder. Villaen er løbende opdateret med bl.a. køkken i ca. 2000, tag og vinduer i 2010 og badeværelse i 2012.
Stueplanet byder velkommen via entré som fører til lyst badeværelse med brus, vaskerum og en hyggelig stue med brændeovn. Endvidere er her rummeligt køken/alrum med god spiseplads og et godt værelse. En separat afdeling i stueplanet er indrettet til familiens kunsthåndværker med værksted og kontor / værelse.
1. salen er indrettet med repos samt et værelse og et badeværelse med brus. På 1. salen er yderligere ca. 30 kvadratmeter indrettet med et stort rum med lofter til kip og brændeovn. Dette er ikke godkendt til bolig men er fint anvendeligt som et hyggeligt værelse.
I en tidligere garage er der indrettet værksted og på begge sider af huset findes gode hyggekroge i haven. Endvidere er her carport, brændeskur og p-plads.
Unik beliggenhed, god størrelse, sjæl og atmosfære samt masser af muligheder for evt. at tilpasse til en ny families ønsker og behov.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.