Nybolig byder her velkommen til en rummelig, lys og indbydende villa med super central og attraktiv - og samtidig rolig beliggenhed på lukket vej midt i centrum med få minutters gang til shopping og indkøb, offentlig transport samt til byens smukke park Christiansgave.
Villaen byder på ikke mindre end 208 kvm. fordelt på 2 plan og er løbende moderniseret - seneste med bl.a. køkken i 2009 og nye døre og vinduer i 2013. Udvendigt fremstår villaen flot med facade som i 2012 er sandblæst og efterfølgende netpudset med et flot ydre og et minimum af vedligeholdelse til følge. Villaen byder velkommen i stueplan via rummelig entré. Familiens centrale opholdsrum og naturlige samlingspunkt består af en stor, lys, 2-delt stue som fremstår super hyggelig med plankegulve og brændeovn. Endvidere lækkert, nyere køkken/alrum med pæne, hvide elementer fra HTH og fin plads til at samle familien til et skønt måltid. I stueplan findes endvidere et godt værelse samt 2 badeværelser, hvoraf det ene er nyere og lyst med bruseniche og det andet af ældre dato men ligeledes med brus.
På 1. salen findes 4 værelser, ældre thekøkken som pt. benyttes mest til opbevaring samt et toilet. 1. salen kunne med fordel nyindrettes hvis man ønsker en mere effektiv planløsing eller f.eks. drømmer om et badeværelse her også.
Særligt i stueplan - men også på 1. salen er der en rigtig fin loftshøjde som giver en skøn rumfornemmelse og planløsningen er generelt pæget af store, brugbare rum.
Under villaen er der kælder, som ud over et vaskerum primært benyttes til opbevaring.
Et hus med masser af muligheder - indflytningsklart som det står nu - men stadig med muligheder for, at en ny familie kan sætte deres eget præg.
Til villaen hører en nem grund, som egner sig fint til den travle familie, der foretrækker at benytte fritiden på hyggeligt samvær og diverse aktiviteter frem for havearbejde. I haven kan der fint anlægges en hyggelig terrasse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.