Nybolig byder her velkommen indenfor i en unik og særdeles rummelig palæ-villa som i 1903 er opført som en eksklusiv direktørbolig for den daværende direktør for Bechs Klædefabrik. Villaen er beliggende på stille vej midt i Hjørring centrum direkte op mod smukke P. Nørkjærs Plads og med blot få minutters gang til indkøb, shopping og kultur i midtbyen.
Villaen har et smukt, mondænt og karakteristisk ydre og rummer ikke mindre end 396 kvadratmeter under tag fordelt på 222 kvm. bolig samt 174 kvadratmeter brugbar kælder. Stilen er gennemført og boligen delvist og løbende moderniseret og vedligeholdt gennem årene med stor respekt for den oprindelig stil og med klædelige forbedringer som f.eks. et flot, sortglasseret tegltag samt nyere, energirigtige sprossevinduer.
Villaens anvendelsesmuligheder er mange og udbydes nu til salg for en ny familie, som her kan få enhver drøm om god plads og en central beliggenhed i forhold til alle hverdagens fornødenheder opfyldt. Villaen rummer endvidere rigtig gode muligheder for flere former for liberalt erhverv, da her fint kunne indrettes kontormiljø, klinik eller lign.
Også indvendigt er smukke detaljer fra en fordums tid bevaret og særligt nævneværdigt er bl.a.. de smukke, højloftede stuer, flotte, brede plankegulve, stuklofter, brede gerichter med udskæringer og skønne paneler på væggene. Villaen emmer af sjæl og fortæller en spændende historie fra dengang, da herskaber og tjenestefolk boede under samme tag. Villaen har en fin planløsning med store, funktionelle rum men rummer samtidig fine muligheder for at en ny familie kan sætte sig eget præg og tilpasse til egne ønsker og boligdrømme..
I villaens kælderetage findes flere gode rum, som med fordel kan bruges til udlejning el. lign.
Villaen er beliggende på en nem og overskuelig grund hvor udelivet kan nydes ugeneret i den skønne, flisebelagte gårdhave - uden at skulle bekymre sig om havearbejde og lign. Endvidere er her garage.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.