Velkommen til denne rummelige, velholdte og centralt beliggende 1½ plans villa. Her finder I hele 171 kvm bolig, en tør 74 kvm kælder i boligstand, en stor hems i tagetagen samt en skøn og velholdt have.
Villaen er indrettet med en indbydende entre, dejlig lys hall med trappe til 1. sal, et køkken fra 2009 samt en stor lys stue med brændeovn og fransk dør, som leder ud til en hævet træterrasse, hvorfra haven kan nydes til fulde.
1. salen byder på et stort værelse med loft til kip, stor hems og franske døre, som lader lyset strømme ind. Her finder I også et soveværelse med god skabsplads, et toilet samt et endnu et værelse.
Kælderen er også udnyttet til bolig og her findes et bryggers med vaskefaciliteter og udgang til haven, et stort badeværelse med brus samt et stort disponibelt rum, som for nuværende er indrettet med træningsfaciliteter. Her kan eksempelvis også indrettes et værelse eller hjemmekontor. Kælderen er tør og med god loftshøjde.
Villaen fremstår meget velholdt med et flot murværk, hvide vinduer og sort betontegl. På den 761 kvm grund er der opført en carport på 29 kvm og et redskabsrum. Haven fremstår også indbydende og velholdt. En flot bøgehæk omkranser en hyggelig gårdhave, hvor I kan sidde og nyde de gode sommerdage helt uforstyrret under en velopført pergola.
Villaen har en god beliggenhed i enden af en blind vej, hvor en sti åbner op til grønne områder og i gåaftand finder I også Sct. Knuds Kilde, som byder på flot natur, kulturelle oplevelser på Friluftscenen og en smuk sø. Villaen er også centralt placeret i forhold til byens handelsliv og MovieHouse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.