Denne unikke villa byder på 182 kvm charmerende bolig med oprindelige detaljer og masser af sjæl.
Rødstensvillaen blev opført i 1913 af Løkkensbanen til overbanemesteren, og er løbende renoveret med stor respekt for den oprindelige stil, hvor mange flotte detaljer er bevaret på nydeligste vis. I 2004 gennemgik stueplanet en omfattende renovering, og en tilbygning blev opført, hvor der også blev kredset om detaljerne med en gennemført stil, som passer flot med den oprindelige bygning. Der er installeret gulvvarme i hele stueplanet.
Når I træder ind i boligen, kommer I ind i en flot højloftet hall, hvor I bliver i mødt af en helt speciel og stemningsfuld atmosfære. Hall'en er en del af tilbygningen til den oprindelige stationsbygning, hvor det gamle murværk, røde tegl og de gamle granit trappetrin er bevaret. Et oprindeligt vindue mellem hall og stue og et håndlavet rustikt stengulv i hall'en tilfører også en helt særlig charme. Tilbygningen råder ligeledes over to gode værelser, gang samt et stort badeværelse med bruseniche og ovenlysvindue. Denne del af boligen er perfekt til separat børne- eller voksenafdeling.
Via hall'en er der adgang til et bryggers med plads til vaskefaciliteter samt god skabsplads. Der er endvidere adgang til boligens store køkken/alrum og herfra kommer I ind i en hyggelig stue med brændeovn. Her er også bevaringsværdige detaljer med oprindelige stuklofter, rosetter og et felt af rå mursten bag brændeovnen. I stueplan finder I endnu et værelse/stue, et badeværelse, et nedsænket rum, som f.eks. kan indrettes som "vinkælder", og via en flot trappe bliver I ledt op på førstesalen, som byder på endnu to store værelser. Førstesalen fremstår ikke renoveret som den øvrige bolig, men kan anvendes som den er, eller I kan give den en make-over med en gang maling og evt. slibe de oprindelige plankegulve under gulvtæpperne.
Udenfor venter der Jer en skøn afskærmet have med tre dejlige terrasser, hvor den ene ligger i læ ved huset, og her er god plads til et stort spisebord og loungemøbler, og rig mulighed for at indrette jeres helt egen oase.
Der er to gode udhuse til opbevaring af f.eks. haveredskaber, havemøbler i vinterhalvåret eller mulighed for at indrette et værksted. I sammenhæng med udhusene er der et stykke med overdækket, som også kan indrettes som udendørs hyggekrog.
Der er en stor indkørsel med plads til to biler.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.