Velkommen til denne flotte rødstensvilla i naturskønne Svanelunden i Hjørring. Villaen har en meget central placering i byen, hvor i kan finde hverdagens bekvemmeligheder som indkøb, pasningsmuligheder og Hjørring Private Realskole, ligesom Hjørring Station er ganske få minutter væk. De naturskønne områder som Svanelunden, Folkeparken og Kristiansgave ligger i gåafstand fra villaen.
Villaen er opført i 1953 og løbende renoveret med bl.a. nyt tag i 2004, badeværelse i 2000 og hulmursisoleret.
Der er en veldisponeret og sammenhængende planløsning, som strækker sig over halvandet plan med en god og anvendelig kælder på 71 kvm, som er i bolig stand og kan benyttes på samme vilkår som den øvrige del af boligen. Kælderen anvendes på nuværende tidspunkt til erhverv, men kan indrettes med to gode værelser, badeværelse med kar og et mindre depotrum.
Villaens stueplan og 1. sal råder over 134 kvm. bolig. 1. salen byder på et dejligt lyst soveværelse med god skabsplads, et værelse samt et badeværelse med brus. Stueplan er indrettet med entre, stue, spisestue, et lyst og indbydende køkken med åben forbindelse til spisestuen samt en dejlig havestue, hvorfra der er udgang til en hyggelig overdækket terrasse. Herfra kan den flotte have nydes både på de lune sommeraftener, men også de tidlige forårs- og efterårsdage kan nydes her på den overdækkede og afskærmede, hævede træterrasse.
På grunden er der opført en carport i forlængelse af en 21 kvm. garage.
Her kan I overtage en nydelig og klassisk ejendom med en skøn have.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.