På Vandværksvej 54 kan vi nu byde velkommen til denne flotte ejendom fra 2008.
Når I ankommer til Vandværksvej 54 bliver i mødt af en stor flot ejendom på 235 kvm med ensigdig taghældning, store vinduespartier og pudset facade, beliggende på en stor grund på 3000 kvm. Via en grusvej kommer I op til ejendommen, hvor bilen kan parkeres i en stor indbygget garage med el-port. Her findes vaskefaciliteter og der er god plads til opbevaring. I forbindelse med garagen er der en baggang og et værelse, som f.eks. kan indrettes som hjemmekontor. Fra garagen kan I træde tørskoet ind i husets bryggers med vikualierum, og videre ind i den spændende bolig.
Her bliver i budt velkommen i et stort, flot køkken med køkkenø og et alrum med en fantastisk loftshøjde. Køkkenet er med grebsfri højglanselementer og en kraftig bordplade i egetræ. En halvvæg, med en hyggelig dobbeltpejs, adskiller delvist alrummet og opholdsstuen. Her strømmer masser af lys ind gennem de store flotte glaspartier, som strækker sig fra gulv til loft.
Der er lavet et stort multirum med 3 tilstødende værelser samt et badeværelse med bruseniche og dobbelt håndvask, som alt sammen danner de bedste rammer for en skøn børneafdeling. Alle tre værelser er med hems.
I den anden ende af boligen finder I en voksenafdeling med soveværelse, god skabsplads og eget badeværelse med dobbelt håndvask, badekar og bruseniche.
Ud over denne fantastiske bolig, får I en indbygget carport, et godt isoleret skur til opbevaring, brændeskur, en hyggelig hønsegård med hønsehus og et skønt shelter. Derudover får I flere terrasser langs med ejendommen, hvor det altid er muligt at finde en plads i solen.
Vandværksvej 54 er tæt på skole, idræt, indkøb og nem adgang til motorvejen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.