Nybolig byder velkommen til denne skønne landejendom på Vellingshøjhedevej, lige udenfor byskiltet til Hjørring. Her er fred og ro og udsigt til flot natur så langt øjet rækker.
Når I ankommer til ejendommen bliver I budt velkommen via en stor nyanlagt indkørsel med grå granitskærver og ejendommen fremstår rigtig flot med pudset facade, sort tag og vinduer - alt sammen lavet/udskiftet 2009.
Ejendommen råder over 167 veldisponerede kvm fordelt på 1,5 plan og er indrettet med hele 7 værelser. Den er klar til at byde en ny stor familie velkommen hjem. De 5 af værelserne er beliggende på 1. sal med eget toilet, hvorfor det vil være oplagt at indrette 1. salen til børneafdeling.
I stueetagen bliver I budt velkommen via en skøn entre, hvorfra der er adgang til et pænt og stilrent gæstetoilet og til boligens dagligstue. Der er også indgang via et bryggers og herfra er der adgang til et dejligt lyst badeværelse med brus med mosaikfliser, og til køkken og opholdsstuen. Køkkenet er fra Kvik køkken med hvide elementer og ligger i sammenhæng med opholdsstuen, hvor der er plads til spisebord og sofagruppe. Et skønt rum med en hyggelig brændeovn, som skaber ekstra hygge på de kolde dage. I stueetagen findes ligeledes 2 værelser og et værelse/kontor med vindeltrappe til 1. sal.
Køkken og begge badeværelser er, ligesom ejendommens facade, tag og vinduer, renoveret i 2009.
Udover selve ejendommen venter der jer en skøn og overkommelig have og to hyggelige terrasser. Her fra kan udsigten ud over markerne tages ind og her ånder fred og ro.
Ejendommen har en perfekt beliggenhed for jer, der ønsker fred og ro, højt til himlen, men samtidig tæt på skole, indkøb, idrætsfaciliteter, private børnepasningsmuligheder og daginstitutioner. Med kun 2 km. til Højene skole, Højene hallen og Netto er det nemt for hele familien at få klaret dagligdagens gøremål uden for meget transporttid.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.