Denne charmerende familievilla bryster sig af en vidunderlig beliggenhed, som kombinerer byliv og villakvarterets glæder på én og samme adresse. Adressen er Fynsgade 18, hvor den ene villa efter den anden giver vejen en rolig og hyggelig stemning samt gode naboer, der måske snart bliver til nye venner.
Her ligger denne solide halvandenplansvilla fra 1914, der er opført i gode, kvalitetssikre materialer. Til villaen hører en privat indkørsel og et rummeligt redskabsskur, foruden den dejlige, lukkede baghave. Haven vender stik syd, så alle de bedste solskinstimer lander lige på græsset og den flisebelagte terrasse. Her sænker roen sig, og man mærker slet ikke hverken naboerne eller bylivet, der venter rundt om hjørnet. Udestunderne kan bruges under den åbne himmel eller under halvtag på den dejlige læterrasse, hvor du også har overblik over hele haven.
Inden døre kan man se frem til fire store værelser, hvoraf et er beliggende i stueplan, mens tre samler sig på førstesalen som en hel værelsesafdeling. Heroppe får man et lækkert master bedroom mod vest, hvor lofterne strækker sig til kippen med hanebånd på tværs og de store vinduespartier giver frit udsyn til det rolige kvarter. Som prikken over i'et åbner man direkte op til en privat altan i aftensolen.
Stueetagen samler derimod de herlige fællesrum, hvor man får et badeværelse med bruseafsnit, et lyst og nydeligt spisekøkken med alle hårde hvidevarer samt en charmerende vinkelstue, hvor solen skinner ind fra middag til aften. En dejlig lyskarnap mod syd giver stuen et godt indretningspotentiale samt flot udsigt ud over haven.
Fra stueplan har man ligeledes direkte nedgang til en mindre kælderetage, hvor man finder et godt vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler samt masser af opbevaringsskabe, foruden et stort og lyst badeværelse med både badekar og glasbruseniche.
På Fynsgade kan man glæde sig over trygge og rolige omgivelser, der ligger nært til det meste. Man har derfor kun få min. gang til bymidtens butikker. Hverdagens indkøb kan hurtigt klares under 400 meter fra hoveddøren i et udvalg af dagligvareforretninger. Man er i cykelafstand fra idrætscentret og ca. 200 meter fra Hirtshals Skole og SFO samt børnehave. Også Hirtshals' havneliv, stranden og stationen er ganske kort fra hjemmet.
Her får man, med andre ord, ro og villaidyl midt i byen og tæt på vandet!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.