Nu kan I give familien de mest oplagte rammer for fred og idyl her på Sverigesgade 28, hvor man er tæt på det meste. Denne hyggelige villavej strækker sig sydøst for Hirtshals bymidte med sti direkte til Lilleheden Klitplantage og Folkeparken, der er kvarterets naturskønne naboer.
Alligevel er man i gåafstand fra centrum, hvor Hirtshals blomstrer med et godt handelsliv og indkøbsmuligheder til dagligdagen. Idrætscentret og skolen ligger 1,5 km fra hjemmet, dvs. en kort cykeltur, når de små skal til sport og i skole. Stranden ligger også og venter på hver sin side af havnen ca. 1000 meter hjemmefra, når sommersolen viser sit ansigt, og man drømmer om sandklitter og badevand. Man har ligeledes gode offentlige transportforbindelser fra Lilleheden St., der ligger få hundrede meter fra adressen, og samtidig kan man i bil hurtigt komme på motorvejen mod bl.a. Aalborg.
Dette dejlige hus rejser sig i to plan med masser af gode kvadratmeter for familien at boltre sig på. Man bydes velkommen af en stor entre med vaskebryggers og et væld af skabe til opbevaring. I stueplan kan man se frem til separat badeværelse med eget toilet og et ekstra gæstetoilet, så der aldrig bliver kamp om pladsen.
Det store køkken rummer rige muligheder for gastronomisk udfoldelse med mange bordpladser og skabe til både køkkenmaskinerne og servicen. Der er tilmed indbygget en mindre spiseplads med god udsigtspost. Hele to flotte stuer breder sig over resten af etagen, som begge ligger lækkert oplyst af solen i sydvest. Begge stuer åbner ligeledes ud til det skønne terrassemiljø.
Både stueetagen og førstesalen giver jer to værelser, så børn og forældre nemt kan vælge sovepladser, skabe krearum eller hjemmekontor. Det måske mest oplagte master bedroom ligger i overetagen, hvor der er indbyggede garderobeskabe og egen altan mod syd, som kalder på morgenkaffe med udsigt ned over den spændende have.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her