Indbydende rødstensvilla midt i Naturpark Tolne
Vil du stresse af i dejlige Naturpark Tolne, så har du her den oplagte mulighed for at købe hus og bo med naturparken som nærmest nabo. Du får samtidig bus og skolebus lige uden for døren, og der er heller ikke langt til togforbindelser fra Tolne Station. Allernærmest er dog et rigt fugle- og dyreliv samt ikke mindst masser af fred og ro til at fordybe sig.
Rødstensvillaen fra 1958 er løbende opdateret og udvidet med såvel kyndig som kærlig hånd eksempelvis med et nydeligt, tidløst Invita-køkken. Den lyse havestue er tilføjet i 1994, og fyret er fra 2008. Her er 160 m2 at brede det gode liv ud over på en 1.148 m2 stor grund. Dertil kommer en kælder på yderligere 63 m2 samt en carport med integreret redskabsrum på 48 m2.
Udgangspunktet for villaens planløsning er en klassisk murermestervilla fra 1950’erne, som er blevet udvidet og opdateret, så den nu fuldt ud lever op til de boligkrav, en moderne familie kan have. I stueplan får du således en stor stue med udgang til en sydvendt solterrasse, et lyst og indbydende køkken samt en skøn havestue med udgang til endnu en terrasse.
Husets badeværelse finder du også i stueplan, mens der er tre værelser på første sal. Kælderen er særdeles anvendelig, da den er i en rigtig god stand. Her får du to gode disponible rum samt fyr- og vaskerum.
Den lettere skrånende grund tager venligt imod både beboere og gæster med det imponerende gamle træ ved indkørslen. Haven byder derudover på et væld at bærbuske og frugttræer, så hjemmegjorte marmelader og æblekage i gavmilde mængder bliver ganske givet en fast del af den søde menu.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.