I Strandby, 10 minutter fra Frederikshavn, ligger denne hyggelige og velindrettede villa. Den ligger på en stille vej midt i byen med idræt, indkøb, skole og en livlig havn.
Ud af de 130 kvadratmeter får I et stort område med køkken og 2 stuer. Her kan hverdagen opleves i fællesskab, om den står på madlavning, aftenhygge eller familietid ved spisebordet. Huset er et typisk solidt, jysk hus fra 1919, men er siden moderniseret, så I får en opdateret bolig. Især er der gjort noget ud af vinduerne, så I altid har godt med lys ind. I stueetagen er der også et ekstra værelse og et badeværelse med bruser.
På førstesalen ligger soveværelset, og her er også et toilet, endnu et værelse og et kammer, der kan bruges til walk-in-closet. Heroppe er der også sørget for masser af lys i rummene.
Ude i haven har I en terrasse med træ-dæk og sol fra formiddag til aften. Det er nemt at flytte aftensmaden herud på en varm dag eller bare læne sig tilbage i en behagelig stol en søndag eftermiddag. Ude i den lille, nemme have er der et udhus, lidt grønt og ellers en græsplæne til at boltre sig på.
Alt sammen ligger kun få minutter fra skolen, vandet, Brugsen og stationen til Frederikshavn og resten af Danmark.
Leder I efter et hyggeligt hus, hvor familien kan samles, viser vi jer gerne rundt på Munkevej 3.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.