Lys og højloftet andelslejlighed i Lyngby - med 128 m2 og altan mod grønt område
Andelsboliger i Lyngby er sjældne, og det samme er store lejligheder. Begge dele råder vi imidlertid bod på med denne lejlighed på Sorgenfrigårdsvej 78, der byder sig til som en rummelig og meget lys andelsbolig med tilhørende altan.
Lejligheden er en 5V’er med ikke mindre end 128 kvadratmeter. I en ejendom, der har god afstand til det omkringliggende byggeri, holder lejligheden til i gavlen. Resultatet er fri adgang for lyset, der inviteres indenfor af vinduer mod både øst, syd og vest. Også på dage, hvor solen ikke står højt på en blå himmel, stemmes hjemmet hurtigt i durskalaens lyse toner.
Stilmæssigt er lejligheden præget af højt til loftet, dobbelte fløjdøre og stuer en suite. Det er let herskabeligt, men samtidig er udtrykket tidssvarende. Boligen er løbende moderniseret og præsenterer sig i pæn stand.
De mange kvadratmeter er fordelt på entré, badeværelse, køkken, walk-in-closet og fire store rum. De fire rum kan efter eget valg fungere som stuer eller værelser. Fleksibilitet tilbyder også garderobeafdelingen. Det nuværende walk-in-closet kan indrettes som et børneværelse, ligesom der er mulighed for at skifte til et alrum i åben forbindelse med det tilstødende køkken.
Lejligheden er en del af den velfungerende andelsforening Sorgenfrilyng. Foreningens klassiske gulstensbygninger er velholdte og opdateret med skift af tag og vinduer inden for de seneste 15 år samt en nyere facaderenovering.
Til Sorgenfrilyng hører et større haveanlæg med lysåbne plæner. Altanen i denne lejlighed vender ud mod det grønne område. Foreningen har også etableret en dejlig terrasse med gode forhold til at sommerhygge og grille under åben himmel.
Andre faciliteter er cykelparkering i en fælles garage, vaskekælder (lejligheden har egen vaskemaskine), tørrerum og en række p-pladser, som er forbeholdt medlemmerne.
Adressen på Sorgenfrigårdsvej 78 giver nem adgang til alt dér, der gør Lyngby til så populært et sted at bo. Lyngby Storcenter og hovedgadens mange butikker og caféer er i gåafstand. Det samme er idrætsbyens fritidsaktiviteter, Bondebyens stråtækte idyl, Sorgenfri Slotspark og naturen i Mølleådalen.
Busser i lokalområdet tilbyder transport til nær og fjern (inklusiv hurtigbusser til Københavns centrum). I Lyngbys centrum kører S-toget til Indre By på 20 minutter.
Kontakt Nybolig i dag – vi er klar med en fremvisning af den rummelige og meget lyse andelsbolig på Sorgenfrigårdsvej 78.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Joëlle Trine Ovesen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret