Velholdt, indflytningsklar og let tilgængelig, beskriver denne fine andelslejlighed i Herning. Her ligger alle hverdagens behov, nemlig i en gåafstand på max, 5 min. fra boligen. Bygningskomplekset består af 16 lejligheder, og er godt og solidt opført i tidløse kvalitetsmaterialer.
Lejligheden er på 74 kvm og beliggende på 1 sal og hævet op fra al forbipasserende trafik. Man ankommer til lejligheden via en fælles trappeopgang, til en overdækket svalegang. I lejligheden kommer man ind i boligens entre som har integreret garderobe. Fra entreen er der døre til soveværelset, hvor der er faste skabe, til badeværelset, der har bruser og er i en passende stor størrelse. Stue og køkken/alrum ligger parallelt, og med åben forbindelse i mellem. Rummene er store og lyse, og der er fin plads til både sofagruppe og spisestuemøbler. Fra stuen er der udgang til lejlighedens altan.
Lejlighedens altan er passende stor og ligger vestvendt, således man kan nyde eftermiddags- og aftensolen. Pladsen på altanen er god, og har plads til både havemøbler, grill og gæster. Til lejligheden hører en privat parkeringsplads. Og det er let at finde flere parkeringsmuligheder lige ved bygningen. I bygningens kælder er der private depotrum til alle lejligheder, festlokale, komplet køkken med service, toilet samt fælles cykelkælder og opbevaringsrum.
Beliggenheden på Dalgasgade er attraktiv og yderst central. Lejlighedsbyggeriet er gennemtænkt, og ligger tilbagetrukket, med de primære rum, vendt mod et roligt privat parkeringsområde, væk fra gågadens liv.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.