Langenæsbo er en selvejende boliginsitution, tegnet af arkitekterne J.K. Schmidt og Kaj Schmidt. Her har du muligheden for at erhverve en bolig, der sprænger skalaen for det sædvanlige. Som beboer i Langenæsbo køber du dig ikke kun ind i en boligforening, men nærmere et fællesskab, med et væld af serviceydelser og fællesaktiviteter. Langenæsbo har egen købmand i den forreste ejendom, Augustenborggade 21. I samme ejendom ligger foreningens restaurant, der tilbyder god aftensmad væsentligt billigere end de gennemsnitlige restaurantpriser i Aarhus.
Ydermere kan det hyggelige orangeri også anvendes som et fællesareal, frit tilgængeligt for beboerne og deres gæster. Langenæsbo tilbyder derudover også, at man kan leje gæsteværelser i forskellige størrelser - en fyldestgørende service til beboerne med overnattende gæster.
Indretningen i lejligheden:
Man træder ind i en stor fordelingsentré med plads til at hænge overtøjet. Herfra er der adgang til alle lejlighedens rum. Først ligger badeværelset på venstre hånd. Dette er gennemgribende moderniseret i 2004 med en smart, separat bruseniche, nye fliser og væghængt closet. Dernæst ligger lejlighedens kontor, der tidligere har været en del af stuen. Her er god plads til det store skrivebord, eller blot et ekstra værelse - og så med en storslået udsigt mod vest. Køkkenet er åbnet op og ligeledes renoveret i 2004. Her er fine, lyse elementer, hævet indbygningsovn og amerikanerkøleskab. Her er god plads til madlavningen, mens man nyder udsigten over midtbyens tage.
Soveværelset er optimeret med en god skabsvæg, hvor der tidligere har været depotrum.
Lejlighedens stue er hjerterummet. Her vælter lyset ind fra det store vinduesparti, og med masser af kvadratmeter er her både plads til spisebords- og sofaafdeling. Her er en dejlig atmosfære og et skønt privatliv, da lejligheden ligger på 9. sal.
Nr. 25 er den sidste, men nyeste, ejendom der opført med store skydedøre i stuen. Her kan man passende sidde i åbningen og nyde udsigten, når himlen males rød i aftentimerne.
Til lejligheden er der et fint vaskeri i stueetagen. omkostninger ifm. vaskeri finansieres gennem boligydelsen. Ydermere er der cykelparkering i kælderen.
Er dette en bolig for dig, bedes du kontakte Nybolig Bruuns Bro Lejligheder på telefon 8617 4011.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.