En smuk udsigt, nogle dejlige rolige omgivelser og en bolig, der både er moderne, velindrettet og rummelig. Det er, hvad der venter jer her på Bavnevænget.
Boligen er beliggende i Tebstrup, som er en del af det skønne Ejer Bjerge. Her finder I noget af Danmarks smukkeste og mest kuperede landskab, og det udmønter sig da også i en flot udsigt fra ejendommen – både inde og ude.
Fra den integrerede carport har I en direkte og tørskoet adgang til bryggerset, hvorfra der er adgang til et værelse/kontor og videre adgang til køkken/alrum og stue i åben forbindelse. Herfra kommer I så til et godt indrettet badeværelse og yderligere to værelser. Et flot materialevalg, indbygningspots i lofterne og gulvvarme overalt tæller som store plusser, og det samme gør indretningen, der er helt uden spildplads.
Udenfor har I en virkelig skøn, men usædvanlig nem have. Her er flere gode hyggekroge og især den store fliseterrasse, som I har adgang til via stuen (på to sider), giver jer et rigtigt godt sted at opholde sig. Her er god plads, både til grill og havemøbler, og så er her en motoriseret markise, som I kan rulle ud. Dermed kan I sidde ude, også når duggen begynder at falde.
Det tager kun få minutter at gå til Brugsen og til forsamlingshuset, hvor den meget aktive lokalforening året igennem afholder mange spændende arrangementer. Det tager heller ikke lang tid at cykle til skolen, hvor der er SFO, idrætsklub, boldbaner og en multihal, med et godt og bredt udvalg af fritids- og idrætstilbud til både unge og ældre.
Endelig så er det oplagt at udnytte den smukke og meget alsidige natur her er i området. Så hvis I elsker at vandre eller cykle, har I en masse ruter, der starter lige uden for jeres hoveddør.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.