Viborgvej 5F, Klejtrup 9500 Hobro
- 495.000 kr.
- Andelsbolig
- 4 vær.
- 92 m2
Næste åbent hus med tilmelding
Fredag d. 17. apr. kl. 15:00 - 16:00
Indflytningsklar og rummelig andelsbolig i Klejtrup
På Viborgvej 5F i Klejtrup finder du en indbydende og velindrettet andelsbolig med træ/alu vinduer og hele 92 veldisponerede boligkvadratmeter samt egen P-plads. Boligen er placeret som den sidste i bebyggelsen, hvilket giver en ugeneret beliggenhed med en særlig ro og en nem og direkte adgang til haven. Boligen er opført i 1984 og er løbende moderniseret, så den fremstår tidssvarende og indflytningsklar. Opvarmningen sker desuden med fjernvarme, hvilket sikrer en stabil og effektiv varmeforsyning.
Du bydes velkommen i en praktisk kombineret entré og bryggers, hvor der er plads til både overtøj og daglige gøremål. Her finder du et funktionelt skabsarrangement med håndvask, vaskemaskine og tørretumbler. Skabselementerne er fra HTH og går igen i boligens køkken, hvilket skaber en flot sammenhæng.
Køkkenet tilgås fra entréen gennem en elegant fransk dør og fremstår veludstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer samt rigeligt med opbevaringsplads. Det ligger i åben forbindelse med stuen, som giver et naturligt samlingspunkt i hjemmet. Stuen er lys og indbydende med plads til både spiseafdeling og sofagruppe, og de store vinduespartier sikrer et dejligt lysindfald og skaber en behagelig atmosfære.
Boligen rummer flere gode værelser med fleksible anvendelsesmuligheder. To rum ligger i direkte forbindelse med stuen og det ene er et fint værelse og det andet egner sig oplagt til kontor eller hobbyrum, mens en fordelingsgang fører til yderligere to værelser. Det ene har faste skabe, og i tilknytning hertil finder du et pænt badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og gulvvarme.
Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse og videre til haven, som er anlagt med græsareal og overskuelige bede – ideel for dig, der ønsker udeliv uden for meget vedligeholdelse. Terrassen danner en hyggelig ramme om udelivet og fungere som et ekstra opholdsareal i de varmere måneder. Derudover er der et praktisk skur til opbevaring af haveredskaber - der er også et ekstra skur på forsiden af huset.
Klejtrup er en velfungerende landsby med en attraktiv placering mellem Hobro og Viborg. Her får du det bedste fra to verdener med naturskønne omgivelser og et aktivt lokalsamfund. Byen tilbyder både skole, daginstitution, indkøb og fritidsaktiviteter, herunder et populært friluftsbad og et stærkt foreningsliv. Naturen kan nydes ved Klejtrup Sø, i de omkringliggende skove eller i byens grønne områder, og en tur til Verdenskortet Klejtrup er en oplevelse for både børn og voksne, hvor verden kan opleves i miniatureformat.
For pendlere er beliggenheden ideel med kort afstand til E45 motorvejen samt gode busforbindelser til de omkringliggende større byer.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Flot køkken fra HTH
Lys og rummelig stue
Dejlig overdækket terrasse
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingLasse Vangsgaard
Salg, Vurdering, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Viborg Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret