Hyggelig og veldisponeret lejlighed i Carlsbergbyen med stor altan på hele 12m2 – perfekt placeret mod vest og med fri udsigt. Hjerterummet består af det store køkken-alrum i åben forbindelse med stuen herfra med direkte udgang til den store altan. Her kan aftener nydes til solen går ned i vest. Udsigten fra de store vinduespartier udover byens tage er uden sidestykke. Klassisk æstetik og rummelighed er nogle af de karakteristika, der i den grad kendetegner Scherfig Hus. Det viser sig i høj grad i denne rummelige treværelses lejlighed på 95 m2, der er den oplagte senior-bolig, som forældrekøb eller til den lille familie. For den ideelle rumfordeling tilgodeser nemlig både behovet for et hjemmekontor, børneværelse eller noget helt tredje. Skal opleves.
- Stor entre med indbygget skab
- Funktionelt flisebadeværelse med vaskesøjle og gulvvarme
- Stort køkken-alrum med direkte udgang til kæmpe altan på 12 kvm (vestvendt)
- Stue med den skønneste udsigt fra de store panoramavinduer
- To gode soveværelser, hvor Master soveværelse er med unik udsigt over Humlebyens tage
- Elevator lige til døren
- Mulighed for leje af p-plads i kælder
- Til lejligheden medfølger brugsret til kælderrum.
Lejligheden er beliggende i Scherfig Hus i Carlsberg Byen - på grænsen mellem det gamle Vesterbro og det nye bykvarter. Overordnet et skønt kvarter i roligt område ud til Humlebyen og med kort afstand til Søndermarken og Frederiksberg Have. Få hundrede meter fra Scherfig Hus findes Europaskolen, en række vuggestuer samt børnehaver og kvarterets bedste legeplads, kaffebarer samt diverse restauranter og cafeer.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.