Her har vi fornøjelsen af at invitere jer indenfor i en nybygget treværelses lejlighed fra 2018, som befinder sig i det arkitekttegnede byggeri Central House. Central House er skabt af Vilhelm Lauritzen Arkitekter med fokus på gode materialer og alle de komfortable løsninger, man kan forvente sig af et moderne hjem. Herunder zoneopdelt gulvvarme i alle rum og ekstra lydisolerede vinduespartier, der garanterer fuldstændig fred og ro, selvom I vitterligt bor i hjertet af byen. Det er endvidere blevet vedtaget i foreningen, at få et blødgøring anlæg installeret.
Den lysfyldte lejlighed er en sand oase med plads til både parret, børnefamilien og sågar jer, der ønsker at bo delevenligt. Her får I opfyldt ønsket om en vedligeholdelsesfri bolig med mulighed for at etablere et tredje værelse i forlængelse af den eksisterende stue, som f.eks. kan benyttes som gæsteværelse, barneværelse nummer to eller til hjemmekontor.
Der venter jer rene linjer fra A-Z, når I tager turen gennem boligen, og I vil straks føle jer hjemme i de indbydende rammer, der fyldes med dagslys fra de mange brede vinduespartier. Det moderne køkken byder på en masse skabsplads og kvalitetshvidevarer. Dernæst får I et badeværelse, to værelser samt muligheden for et tredje, men det bliver det åbne opholdsrum, der vil være jeres naturlige samlingssted, og når vejret er godt, kan I skabe en fuldstændig flydende overgang til altanens bonuskvadratmeter, hvor sommerdagene vil flyve afsted med grillhygge.
Som prikken over i'et medfølger et privat kælderrum til lejligheden, ligesom ejendommen har en p-kælder, hvor der løbende kommer pladser til salg. Som beboer i Central House får I også glæde af det smukt etablerede gårdmiljø, der allerede er udviklet og snart vil stå helt færdigt med yderligere legeplads og opholdsområder – et dejligt sted, der er samlingspunkt for ejendommens beboere til blandt andet årlige fastelavns- og sommerfester.
Central House lever op til sit navn – her bor I nemlig centralt med under ti minutter til Indre By, fem minutter til Islands Brygges havnebad og Christianshavns grønne volde og med hele Amager i baghaven med specialforretninger og spisesteder en masse.
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2365 9969 ELLER MAIL HERTIL: NCS@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.