Velkommen til Amagerbrogade 15, 3.th.
Det er med udsøgt fornøjelse at vi hermed udbyder denne indbydende herskabslejlighed på bedste beliggenhed lige i starten af Amagerbro. Området taler helt for sig selv - her er under 2.5 km til Rådhuspladsen og bare 5 min. gang til skønne Chr. havn. Vi befinder os således lige i hjertet af Amagerbro, og sommeren kan nydes med sand under fødderne ved Amager Strandpark eller en kølende dukkert ved Havnebadet på Islands Brygge. Samtlige af hverdagens fornødenheder findes lige udenfor din hoveddør, hvor denne attraktive del af Amagerbrogade byder på et væld af restauranter, take-away, kaffebarer, specialforretninger samt dagligvareindkøb. Alt i alt en yderst attraktiv beliggenhed med kort afstand til alt hvad hjertet begærer.
En kompromisløs bolig venter Jer indenfor dørene - her er nedtonet elegance og solid kvalitet nøgleordene for samtlige af de 147 kvadratmeter. Som prikken over i´et byder lejligheden på solrig altan, hvorfra der opleves en skøn udsigt langs Amagerbrogade og med Chr. Havn samt Voldene i baggrunden. Lejligheden fremtræder tro til sin alder og indeholder alt forventeligt for en klassisk herskabslejlighed. Her er plankegulve og højt til loftet, samt en ubeskrivelig flot stukudsmykning som giver en helt særlig stemning i boligen. Dertil kommer det stilsikre interiør, som sammen med det ekstraordinære lysindfald skaber en let atmosfære. Hoveddøren åbner op til dejlig rummelig entré med store skabe i praktisk indhak - og i forbindelse med entré findes ligeledes adgang til veldisponeret gæstetoilet. Boligens hjerterum er uden tvivl det indbydende køkken/alrum som ydermere integrerer stuen i delvis åben forbindelse - og fra stuen ses udgang til den solrige altan. Lækkert moderne køkken som strækker sig i boligens fulde bredde, samt ydermere indeholdende gulv til loft skabe med køl & frys samt ovn i højde - langsiden fremtoner med eksklusiv marmorbordplade samt alt i gode hvidevarer. Det store soveværelse skal opleves, og her lader vi billederne tale for sig selv. Det andet værelse er opdelt til 2 velfungerende børneværelser med smart detalje i form af ruder indsat i opdelingen for optimalt lysindfald. Med adgang fra både stue samt værelse ses mindre mellemgang, og herfra videre til lækkert badeværelse i nutidigt udtryk og med helt separat bruseniche.
Den smukke ejendom er opført i 1918 og præsenterer sig utrolig flot og charmerende. Via dørtelefonanlæg inviteres man indenfor i særdeles indbydende opgang med bibeholdte detaljer fra opførelsen. Den særlige stemning sætter således allerede sit præg ved ankomst og ved indgang til opgangen - her mødes man ydermere af den originale elevator som bekvemt kører roligt imellem ejendommens etager. Med adresse på Amagerbrogade 15 bliver man del af sund og velfungerende ejerforening, som også råder over flere nyttige faciliteter - her kan bl.a. nævnes brugsret til depotrum samt et skønt gårdmiljø hvor de lune aftener kan nydes i selskab med venner og familie.
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 4458 2301 ELLER MAIL HERTIL: 2301@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.