Med nøglerne til denne lejlighed venter en hverdag i særklasse. I bosætter jer nemlig i en moderne og kompromisløs lejlighed fra 2017, som byder på en lang række kvaliteter og egenskaber. Den er eksempelvis beriget med en fortryllende udsigt, har et imponerende lysindfald og råder over 101 gennemtænkte kvadratmeter – dertil kommer en helt unik beliggenhed med kort afstand til de fredede, grønne arealer på fælleden til den ene side og havneløbet til den anden side.
Lejligheden ligger oppe på 6. sal, og den egner sig til køberen i alle livets stadier, da der er elevator op foran hoveddøren; planløsningen matcher endda singler og par såvel som små familier og enlige med barn. Boligen lægger sig på tværs af ejendommen med panoramavinduer mod alle fire verdenshjørner, og lysindfaldet er derfor intet mindre end sublimt. Her står solen op over fælleden mod øst, og går ned over vandet i vest; sollyset strømmer altså ind fra morgen til aften og forsyner jer med en udsigt, der ikke findes lige. Samtidig inviteres omgivelserne indenfor – I kan eksempelvis sætte jer i de brede vindueskarme og kigge over vandet, hvor havnebusserne livligt suser frem og tilbage.
Opholdsrummet fungerer som lejlighedens omdrejningspunkt, og her samles spisestuen, dagligstuen og køkkenet i ét. Det store, åbne rum giver ideelle indretningsmuligheder, og køkkenet gør madlavningen let som en leg; det er endda opført i enkle, elegante elementer med indbyggede greb og integrerede hårde hvidevarer. Og som kronen på værket ligger der en stor, solrig altan i forlængelse – den er utrolig møblerbar takket være sine 10 kvadratmeter, og i sommermånederne udgør den et ekstra rum til lejligheden. Boligen byder på to regulære værelser, der begge har skabsplads, og fra det største af dem kan I tilgå den anden altan – begge altanerne har naturligvis gode læforhold. Afslutningsvis venter et flot og veludnyttet badeværelse med bl.a. separat brus og integreret vaskesøjle.
HavneBryggen Polaris er tegnet af Henning Larsen Architects og stod færdig i 2017. Visionen for dette boligbyggeri har været at invitere elementerne indenfor – der er nemlig både taget højde for udsigt og dagslys såvel som kvalitetsmaterialer og funktionelle løsninger. Her er både elevator, affaldsskakt, indendørs cykelparkering og mulighed for tilkøb af egen p-plads i den opvarmede parkeringskælder. Prikken over i’et er ude tvivl de hyggelige fællesarealer, hvor det gode naboskab blomstrer.
Med denne adresse kommer I til at bo få skridt fra havneløbet og lige på grænsen til det gamle Islands Brygge; et livligt nabolag, der samtidig har en helt særlig ro over sig. Området er veletableret med restauranter, cafeer, Emmery’s og gode handlemuligheder i bl.a. Irma og Netto. I kan snuppe en dukkert i Havnevigen eller Havnebadet, og Amager Fælled fungerer nærmest som jeres baghave. Samtidig har I Fisketorvet og Vesterbro på den anden side af Bryggebroens, mens København K ligger på den anden side af Langebro.
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2870 2850 ELLER MAIL HERTIL: JWL@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.