Nybolig udbyder nu en klassisk hjørnelejlighed med en flot udsigt over Københavns Havneløb, som I kan få glæde af fra alle lejlighedens værelser, samt fra den solrige og vestvendte altan.
Lejlighedens indre fremstår meget originalt og det giver Jer som de kommende ejere en unik mulighed for, at sætte jeres helt eget præg. Dog er rammerne særdeles gode med originale detaljer såsom flotte plankegulve og stuklofter. Boligen består af to stuer en suite mod havneløbet, og hvor der fra den ene stue er udgang til den vestvendte altan, som byder på eftermiddags- og aftensol, samt en betagende 180 graders udsigt over havneløbet. Køkkenet har en rigtig god størrelse med mulighed for gode skabs- og opbevaringsmuligheder, og hvis behovet er til det, bør det være muligt at etablere en lille spiseplads i rummet. Badeværelset har ligeledes en rigtig god størrelse og har plads til både separat bruseniche, hvilket normalt hører til sjældenhederne i de ældre ejendommen, og her er sågar også plads til en vaskesøjle mv. Slutteligt har lejligheden en fordelingsentré med plads til overtøjet, samt et stort soveværelse med gode indretningsmuligheder og som også har masser af udsigt til havneløbet.
Ejendommen er fra 1913 og er en charmerende bygning med en god, stor gård, der er flisebelagt med enkelte træer og borde-bænke, hvor det er naturligt at mødes i sommermånederne. Der er et godt fællesskab i ejendommen, hvor beboerne mødes et par gange om året til julehygge og sommerfest, ligesom I kan melde jer ind i kajakklubben eller benytte et fælles værksted. Derudover har bygningen en tryg og tør kælder med barnevognsrum og plads til at parkere cyklen, ligesom en god vicevært er tilknyttet ejendommen. Islands Brygge er et fantastisk område med sin helt egen karakter, der ligger ned til Københavns havneløb, hvor I for eksempel vil kunne glæde jer over et havnebad og en vinterbadeforening. Det er også oplagt at gå tur langs havnefrontens parkområde, hvor brostenen har fået selskab af en barnevognsflisegang, og I kan finde spor af områdets tidligere identitet som industrihavn. Der er selvfølgelig ikke langt til både supermarked, skole og daginstitution, der alle findes i kvarteret inden for en radius af 600 meter, ligesom bus og metro også er til at komme i nærheden af.
En mulighedsrig lejlighed med en fantastisk udsigt, som vi glæder os til at vise jer.
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2365 9969 ELLER MAIL HERTIL: NCS@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.