LEJLIGHED
Denne lejlighed kan både skrive lys, minimalistisk og veldisponeret på sit CV. Adressen er Ørestads Boulevard 63B, og lejligheden ligger oppe på 2. sal med et boligareal på 79 kvadratmeter.
Boligen er indrettet med en tidløs, minimalistisk stil, hvor der er fokus på kvalitet og funktionalitet. Der er praktisk talt ikke en finger at sætte på noget som helst, og det er derfor også svært ikke at forelske sig i hjemmet allerede ved første øjekast. Mod syd ligger det store og dejlige køkkenalrum, hvor der er plads til nærvær og samvær. Køkkenet står med enkle, hvide skabselementer og integrerede hårde hvidevarer. Der er god plads til spiseafdelingen, og i forlængelse ligger altanen, som bades i sol fra morgen til aften. Stuen ligger i den anden ende og byder på gode indretningsmuligheder, og lejligheden rummer også et stort soveværelse og et utrolig flot badeværelse i elegante materialer.
EJENDOM
Porthuset har fået sit navn efter sin spændende og nytænkende arkitektur, hvor funktionalitet og skønhed går op i en højere enhed. Den karakteristiske ejendom er opført med lyse betonelementer og er spækket med dejlige altaner overalt, der giver beboerne fornøjelsen af et dejligt uderum såvel som en spektakulære udsigt. Ejendommen er omgivet af kanaler på hver side og for foden af bygningen ligger et hyggeligt fællesareal.
OMRÅDE
Ørestad er uden tvivl Københavns mest innovative og nytænkende bydel, og derfor egner området sig til folk i alle stadier af livet. Her er gode uddannelses- og daginstitutioner samt indkøbsmuligheder, og Field’s samler restauranter, cafeer og butikker under samme tag få hundrede meter fra hoveddøren. Klos op ad Field’s ligger biografen, og 2 minutters gang tager jer videre til Royal Arena. Ørestad ligger desuden mellem Kalvebod- og Amager Fælled, som begge står med grønne vidder, der bare venter på at blive udforsket. Der er afkørsel til E20 og resten af København kan nås med metroen eller på en kort cykeltur.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.