Ingrid Marievej 52, 1. th. 2500 Valby
Rummelig 4v med god planløsning
Velkommen til det grønne byliv på Grønttorvet i Valby - En veletableret og eftertragtet bydel i København, hvor historie og moderne byliv smelter sammen. Det tidligere engros-Grønttorv, som siden 1958 dannede rammen om handel med frugt, grønt og blomster, er i dag forvandlet til et levende boligområde med grønne omgivelser, arkitektoniske referencer til områdets historie og et stærkt fokus på fællesskab. Her får du en bydel, der emmer af liv, kvalitet og grøn identitet.
Du bydes velkommen i en rummelig entré med indbyggede skabe og god plads til både sko og overtøj. Boligens hjerte er det stilfulde køkken-alrum med køkkenø og god spiseplads i åben forbindelse med den store stue. Herfra er der direkte udgang til en skøn, sydvendt altan med kig til den hyggelige, grønne gård.
Køkkenet er fra danske Svane og fremstår i lyse, tidløse elementer af høj kvalitet med god skabs- og bordplads. Badeværelset er stort og indbydende med gulvvarme samt både vaskemaskine og tørretumbler. Lejligheden rummer tre gode soveværelser – ideel til familien eller til dig, der ønsker ekstra plads til hjemmekontor, gæsteværelse eller hobby. Boligen fremstår 100% indflytningsklar.
Ejendommen er opført i 2020 i et moderne og stilrent design med kvalitetsmaterialer. Her får du blandt andet elevator, cykelparkering, videodørtelefon, fælles tagterrasse, kælderrum samt indbydende fælles udearealer.
På ejendommens tagterrasse finder du et hyggeligt væksthus, hvor beboerne kan dyrke grønt, mødes og nyde udsigten over Grønttorvsparken.
Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til København syd med både tog- og metroforbindelser, Vigerslev Allé Station samt gode busforbindelser. Indkøb, caféer og dagligdagens fornødenheder ligger lige i nærheden.
Der er mulighed for at tilkøbe en parkeringsplads i ejendommens kælder – spørg mægler for nærmere information.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i dit nye hjem!
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Sydvendt altan
Stort køkken-alrum
Grønne omgivelser
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingMette Østerbol Lauridsen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit, Køberrådgiver med tryghedsmærke
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om København Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret