Denne 4V’er på en naturskøn, central placering i Måløv udbydes nu til salg. Her får du en bolig med en god planløsning, en moderne, luftig indretning og sidst, men ikke mindst, en rummelig altan, der byder på en spektakulær udsigt over områdets grønne arealer. Det er nemt at etablere 2 stuer, da det ene værelse er opsat ovenpå gulvet.
Boligens 96 velindrettede m2 udfolder sig på en entré og gang, et flot badeværelse med separat bruseniche og vaskesøjle, tre pæne, indretningsvenlige soveværelser og et køkken i åben forbindelse til stuen. Indretningsstilen fremstår lys, tidssvarende og indbydende med elegante, lyse trægulve, hvide, glatte vægge samt lofter og høje, brede vinduer, der sørger for at skabe et skønt lysindfald, der kan opleves i alle rummene. Boligens køkken er opført i et stilrent, moderne design med hvide skabselementer, en lys træbordplade samt rigelig med plads til både opbevaring og madlavning. Herfra er der direkte forbindelse til lejlighedens flotte stue, som ideelt kan indrettes med både spise- og sofaafdeling. Rummet kan desuden prale med masser af lys og luft, grundet den store direkte udgang til lejlighedens østvendte altan, hvor du har god plads til både grill samt bord- og stolesæt.
Ejendommen på Søndergårds Allé blev opført i 2007. Boligkvarteret Søndergård er af nyere dato med gode parkeringsforhold og grønne arealer. Kvarterets særlige kendetegn er den 600 meter lange kunstige sø/kanal, som du har udsigt til fra lejlighedens altan. Lige udenfor døren finder du også et rekreativt område til fri afbenyttelse med både træningsfaciliteter, legeplads, grill og bænke. Derudover er du placeret blot 550 meter fra Måløv Station, hvorfra du har hurtig, nem forbindelse til hele København. Indkøbsmuligheder, skole og børneinstitution finder du ligeledes i en kort 1,5 kilometers radius fra adressen.
Velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.