Hvis I drømmer om en moderne lejlighed med egen have, er I kommet til det rigtige sted. Centralt i Køge venter jer nemlig et flot syn, når I åbner døren til et åbent opholdsmiljø, to værelser og to badeværelser. Her hersker nordiske, stilrene linjer med et fantastisk lysindfald samt komfort i højsædet, og med planløsningens inddeling egner boligen sig både til singlen, parret, den lille familie eller bofællerne. Velkommen hjem.
I bosætter jer tæt på alt. Således er der ikke mange skridt til vandet eller indkøb. Bymidtens mange tilbud er tilsvarende inden for gåafstand, og har I brug for at komme længere væk, nås offentlige transportmuligheder også nemt til fods.
Når I ankommer, parkerer I bilen på jeres private parkeringsplads, mens ejendommen fra 2007 toner frem med en nydelig facade i changerende, rødbrune farvetoner. Indenfor fører entréen jer forbi lejlighedens to rummelige værelser og badeværelser. Det ene badeværelse er placeret i forlængelse af et af soverummene, hvilket samlet udgør en fantastisk, privat suite. Samtidig afspejler begge badeværelser elegant design, hvor hvide, rektangulære fliser folder sig ud sammen med spots, væghængte toiletter og matterede glasvægge til at afskærme brusenicherne. Det andet værelse er oplagt som walk-in-closet, kontor eller børneværelse - alt efter hvilke behov, I har.
For enden af gangen folder hjerterummet sig ud i ét stort rumforløb, der kombinerer stuens arealer med køkkenet. Hvide fronter pryder køkkenelementerne, der er opsat i en U-form og giver optimale forhold til madlavningen. Desuden strækker bordpladen sig videre og skaber et bar-hjørne, hvorfra nysgerrige blikke kan følge med.
Det hele oplyses af solens sydvestvendte stråler, der takket være de store vinduespartier i stuen indtager hele rummet. Det er også herfra, I tilgår det hyggelige, flisebelagte havemiljø, hvor I kan invitere til grillmiddage og slænge jer i havemøblerne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.