Nu kan du overtage denne moderne lejlighed, som ligger på en fremragende adresse i Aarhus C. Boligen indeholder et åbent opholdsmiljø, badeværelse og soveværelse, mens prikken over i’et er altanen. Beliggenheden sikrer dig nærhed til alle byens fremragende faciliteter i form af butikker, spisesteder, kultur og havnelivet.
Dit kommende hjem placerer sig på anden sal i en stilren ejendom, hvor en svalegang leder dig til hoveddøren. Træd indenfor og se nærmere på hjemmets hjerte, der udgøres af opholdsmiljøet med køkken og stue ud i ét. Den behagelige atmosfære underbygges af, at solstrålerne strømmer ind fra det loftshøje vinduesparti med udgang til altanen. Køkkenet har et tidløst udtryk med hvide elementer og hvidevarer i stållook, mens stuens størrelse åbner op for mange indretningsmuligheder. Boligen fuldendes af et soveværelse med udgang til svalegangen samt et badeværelse med bruseniche og rum til en vaskesøjle.
Sidst, men bestemt ikke mindst, skal du se den store altan. Her skaber glasværnet en luftig fornemmelse, mens udemiljøet samtidig er delvist omkranset, således du er skærmet fra aftenduggen. Til boligkomplekset hører desuden en gård med plæne og bænke.
Lejligheden ligger i en ejendom med indkøb i stueplan, så det bliver ikke meget nemmere. På samme tid kan du gå til flere busforbindelser, mens Aarhus H blot er en kort cykeltur fra adressen. Er du studerende, vil du samtidig sætte pris på at kunne cykle til Aarhus Universitet, og du kan tilmed gå til VIA University College.
På hvert et gadehjørne dukker specialbutikker og spisesteder frem samtidig med, at du ikke skal langt for at nå til Botanisk Have. Du kan cykle til Havnepladsen, og ellers er der masser af steder at gå på opdagelse med ARoS, Aarhus Teater, Musikhuset og meget mere indenfor kort rækkevidde.
Book en fremvisning i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.