Beliggenheden:
Denne lejlighed har en uovertruffen god beliggenhed, som en del af Øgadekvarteret, særdeles bynært - men samtidig i meget rolig baggård, så du er skærmet af fra midtbyens pulserende liv. Du har under 5 min. på gå-ben til nærmeste indkøb, kort afstand til lækre spisesteder samt kort cykelafstand til uddannelsesinstitutionerne, Universitetet, BSS og VIA university.
Ejendommen daterer sig tilbage til år 1900, men er gennemgribende moderniseret og ombygget til lejligheder i 2016. Derfor får du her en stilren og velindrettet bolig, hvor du har mulighed for at sætte en let væg op, og gøre det til en optimal 3-værelses delelejlighed!
Indretningen i boligen:
Du ankommer til trappeopgangen via det rolige gårdmiljø. Du bydes indenfor i en entré med garderobeplads, i åben forbindelse med køkken-alrummet og den store stue. Et fantastisk leverum, med højt til loftet, store sydvendte vinduespartier, inkl. en fransk altan. Her er særdeles god plads til både spisebord og sofaarrangement. Fra stuen er der endvidere udgang til en stor vestvendt altan, hvorfra solen kan nydes hele eftermiddagen og aftenen. Indretningen i stuen gør det let at etablere en let væg, således at lejligheden laves til en regulær 3-værelses, som tiltænkt fra bygherres side. Sælger holder meget af det store skønne alrum og stue ud i ét.
Køkkenet er smart placeret på bagvæggen, så det falder flot ind, og giver gode indretningsmuligheder. Køkkenet er fra HTH og fra 2016. Her er naturligvis alt i gode hårde hvidevarer. Der er desuden gulvvarme i hele lejligheden.
Herudover byder lejligheden på et dejligt soveværelse med plads til dobbeltseng samt eget walk-in, i forlængelse af soveværelset. Et fantastisk rum med plads til hele garderoben. Boligens badeværelse er meget nydeligt med pæne klinker, separat bruseniche og egen vaskesøjle samt gulvvarme.
Helt unikt er den rolige beliggenhed, i det lukkede og beskyttede gårdmiljø.
Her er fred og ro og ingen trafikstøj. Samtidig er centrum kun få minutter væk, ude på den anden side af porten - hvor alle midtbyens muligheder venter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her