Drømmer I om en lejlighed i hjertet af Aarhus, hvor I har udsigt over byen? Så skal I tage et kig på Skt. Nicolaus Gade 3. I det anerkendte byggeri, Karolinegården, får I en flot bolig med et værelse, en stue, et badeværelse og et køkken-alrum med udgang til en skøn, østvendt terrasse. Derudover kan I glæde jer til den store, fælles tagterrasse og den fremragende beliggenhed.
I får det hele indenfor gåafstand. Spændende butikker, hyggelige spisesteder, kulturelle oplevelser og Aarhus Hovedbanegård er alt sammen under én kilometer væk. Aarhus Universitet finder I efter en ti minutters cykeltur, mens naturskønne områder såsom Rådhusparken og Musikhusparken bliver nogle af jeres tætteste naboer. Som prikken over i’et er I også kun 5 minutter fra byens pulserende liv på strøget.
Lejligheden er fra 2014, så I kan se frem til moderne komfort og lækre materialer. Med en placering på fjerde sal får I den øverste beliggenhed i ejendommen, hvormed I ikke har nogen overboer. Ydermere skal det tilføjes, at I kan se frem til elevator, når I skal op til lejligheden efter indkøbsturen.
Indenfor er der trægulve i hele lejligheden med undtagelse af badeværelset, hvor der er klinker med gulvvarme. Badeværelset byder også på væghængt toilet, glasbruseniche samt plads til vaskesøjle. I soveværelset får I indbygget skab med skydelåger, hvilket giver godt med plads til garderoben.
Det lækre HTH-køkken har hvide, grebsfrie fronter med spotlys under overskabene, og med den lyse bordplade er køkkenet samlede udtryk elegant og stilrent. Alrummet byder på en dejlig spiseplads, hvorfra I får udsigt gennem de østvendte vinduespartier, der går fra gulv til loft. Her er der også udgang til terrassen, hvor udsigten byder på vartegn som ARoS og Rådhustårnet. Ved siden af køkken-alrummet finder I stuen, som I kan indrette med et hyggeligt sofaarrangement.
Lyder det som Jeres boligdrøm? Tøv ikke med at ringe idag på 86 12 33 44 for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.