Beliggende i Strandparken:
Her får du det hele. Skov, strand, smuk arkitektur og et levende nærområde med kort afstand til caféer, restauranter og specialbutikker på attraktive Frederiksbjerg.
Lejligheden ligger i Strandparken, som ikke kun er populær på grund af sine anerkendte, modernistiske bygninger tegnet af Alfred Mogensen, men også på grund af den perfekte placering med stranden og den hyggelige Skansepark som naboer. Kun 10 minutter tager en gåtur til centrum eller til Marselisborg Lystbådehavn.
Boligens indretning:
Fra den store rummelige entré med garderobeplads og gæstetoilet er der adgang til de store gennemlyste stuer, der binder lejligheden sammen. Her er en skøn spisestue, hvorfra der er en stor åbning ud til det lækre køkken. Spisestuen ligger mod vest med hjørnevindue og flot udsigt til Aarhusbugten. Stuerne har et skønt, gennemgående lysindfald og er volumiøse og rummelige. Her er masser af plads i opholdsstuen. Her er nydelige sildebensparketgulve, som fortsætter ind i den tredje stue, der i dag bruges som kontor.
Køkkenet er et Invita køkken fra 2014 med mange lækre detaljer og særdeles god skabsplads samt vinkøleskab. Den brede åbning ind til den rummelige spisestue giver en perfekt sammenhæng i lejligheden.
Fra kontoret/gæsteværelset er der udgang til en østvendt altan, hvor morgen- og middagssolen kan nydes med kig til vandet og Tangkrogen.
Herudover er der en værelsesafdelingen med et godt soveværelse med skabsvæg samt børneværelse der pt. bruges som walk-in. Desuden rummer lejligheden et lækkert moderniseret badeværelse fra 2014 med separat bruseniche og vindue.
En god familie-lejlighed med rigtig god plads - et godt alternativ til en villa.
Om ejerforeningen:
Ejerforeningen er særdeles velfungerende. Vinduerne er skiftet indenfor de seneste 10 år, ligesom facaderne er renoverede og malede for 2 år siden. I kælderen er der gode fælles vaskefaciliteter og tørrerum samt cykelparkering m.m. Kælderen er tør og højloftet, og der tilhører eget kælderværelse (med eget lejligheds nr.) til lejligheden på 17 kvm. Husdyr er IKKE tilladt.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.