Denne store delevenlige lejlighed er beliggende i en elevatorejendom tæt på Universitetet. Fra lejligheden er der en skøn udsigt, som bl.a. kan nydes fra den store solvendte altan.
Der er kort afstand til indkøb samt gode busforbindelser til både City og det øvrige Aarhus. Herudover er der kun få minutters gang til Letbanen, som hurtigt bringer dig enten ind- eller ud af byen.
Lejligheden er beliggende i en vedligeholdt ejendom, som i 2008 har fået ny tagkonstruktion og nye vinduer. Det er en meget velfungerende ejerforening med ansat vicevært og fine fællesfaciliteter, bl.a. pulterrum, have samt cykelkælder. I øvrigt er der gode parkeringsforhold lige udenfor ejendommen.
Lejligheden er perfekt som delelejlighed for 3 studerende. Man bliver som det første budt velkommen i den store entré med indbyggede skabe, hvor overtøj og sko kan opbevares. Fra entréen er der adgang til samtlige rum i lejligheden. Fra den store stue er der udgang til den solrige altan, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes. I køkkenet er der god plads og her er der bl.a. spiseplads.
Herudover er der i lejligheden to værelser, begge værelser er særdeles rummelige og nemme at indrette. Sidst men ikke mindst et godt badeværelse med separat bruseniche, vindue samt vaskemaskine.
Lejligheden er perfekt for den unge familie eller som studiebolig, da den kan deles af 3 studerende - Kort sagt et rigtig godt forældrekøb!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.