Tæt ved Odder centrum ligger denne gode, store toværelses lejlighed og byder sig til. Hjemmet egner sig både til singlen eller parret, og ellers kan I se frem til en bolig i velholdt stand med lyse rammer og en åben sydvendt altan.
Området bliver ikke mere centralt med omkring ti minutters gang til midtbyens mange faciliteter, og I har endda endnu kortere afstand til hverdagens fornødenheder. Inden for én kilometer finder I således Spektrum Odder, daginstitution, indkøbsmuligheder, bibliotek og letbanestop ved Rude Havvej. Jeres kommende hjem ligger på første sal i en bygning med en velfungerende ejerforening. Gennem de lune måneder kan I benytte de dejlige fællesarealer med grønne plæner og bordbænkesæt.
Lejligheden præsenterer sig pæn med fine trægulve i opholdsrummene, samt er hele lejligheden frisket op siden starten af 2019. Brede vinduespartier sikrer et herligt lysindfald, særligt i den rummelige stue med plads til sofagruppe og et spisebord. Fra stuen kan I åbne ud på altanen, der kan forlænge opholdsmiljøet om sommeren.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.