I Skødstrups midte, højt til vejrs, finder du denne fantastiske udsigtslejlighed. Lejligheden er beliggende øverst oppe, på 9. og 10. sal i Siloetten - en af dette år tusindes mest stilsikre arkitekturperler tegnet af C.F. Møller. Ejendommen blev opført/forvandlet i 2010, hvor den gamle kornsilo, i pagt med tidens demografiske udvikling, blev til et smukt højhus, indeholdende 21 forskellige ejerlejligheder.
Denne ejerlejlighed udmærker sig ved, at have husets bedste placering, øverts oppe, med vinduer mod øst, syd og vest. Så hvis sol, luft og udsigt er vigtigt for dig, så kan dette hjem være det oplagte valg. Samtidig sparer du fem millioner i forhold til en lignende lejlighed i Aarhus C, og du bliver ikke stresset over at holde i kø i myldretrafikken. Du kan smidigt komme på motorvejen på få min. eller blot hoppe på Letbanen, der stopper ved husets bagside og kører til DOKK1 på 24 minutter. Selve lejligheden er velindrettet med to badeværelser, det ene i forbindelse med masterbedroom. Udover masterbedroom får du også tre gode værelser. Boligens hjerterum - det fantastiske køkken-alrum, med vinduer til tre verdenshjørner og udgang til den ene store altan. Køkkenet indbyder, på alle måder til at lave mad og hyggeligt samvær. På øverste etage har du en udsigtsstue, ligeledes med udgang til en stor altan. Materialevalget er velafbalanceret og understreger husets og lejlighedens kvalitet.
Ejerforeningen er særdeles veldrevet og har netop afsluttet en omfattende vedligeholdelsesplan, således at huset fremstår nyt - ude som inde. Ejerforeningen har indbydende fællesarealer, med bl.a. en flot anlagt have, gode parkeringsforhold, flot gildesal og en storslået tagterrasse på 11. sal, hvor udsigten ikke fås meget bedre.
Velkommen til din boligdrøm der skal opleves.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.