For enden af en lukket vej i Vellerup Sommerby tæt på Isefjorden ligger dette skønne fritidshus og er klar til at danne ramme om jeres kommende ferier og forlængede weekender. Grunden på 1.273 m2 er omkranset af marker, som I kan nyde udsigten af, mens I køler jer ned i den lækre swimmingpool. Huset med varmepumpe rummer en stue, et køkken, tre værelser, udestue og et badeværelse.
Beliggenheden sikrer jer rolige og naturskønne omgivelser, så I kan komme helt ned i gear, når I ankommer til jeres lille ferieoase. Der er gåafstand til fjorden, hvor I kan slentre ture langs vandet, og så er Vellerup Vig en populær destination for fiskeri. Egholm Skov ligger to kilometer herfra, og skal de mindre børn underholdes, finder I en god legeplads lige i nærheden. Endelig tager det omtrent en halv time bag rattet til både Roskilde og Holbæk, hvor I kan shoppe løs i butikkerne og spise en lækker frokost.
Fritidshuset fra 1980 præsenterer sig udefra i en klassisk stil med en Arsenic Grey træfacade samt hvidrammede vinduer og døre. Hertil hører et rummeligt udhus. På grunden er der flere terrassemiljøer, hvor I kan spise måltiderne og dase under åben himmel, og når I bliver for varme i sommersolen, kan I springe i poolen til en forfriskende dukkert.
Indenfor er der fine rammer om indendørshyggen i det store opholdsrum med stue og køkken ud i et. Her kan I også let åbne skydedøren ud til den sydvendte terrasse og forene inde og ude. Udestuen udgør et ekstra rum til samværet indenfor, og med hele tre værelser er der rigeligt med sovepladser til familien eller overnattende gæster. Afslutningsvis får I et pænt badeværelse med brus og gulvvarme.
Skal det her være jeres nye feriested? Så tøv ikke med at kontakte os.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.