Sjældent udbudt perle i første parket til Kalundborg Fjord
Kystvejen 21+27 er kræs for kendere og liebhavere, for hvem kun det bedste er godt nok. Her får I nemlig chancen for at overtage et unikt sommerhus med en kuriøs historie, og det er lige før, vi vil påstå, at der ikke findes en bedre udsigt på kyststrækningen langs Kalundborg Fjord. Blandt andet fordi man ikke længere må bygge så tæt på vandet, som tilfældet er her i huset, der er opført i 1938. Velkommen til.
Stedet er etableret af sælgers farmor og farfar, der i 1930’erne slog sig ned som tandlæger i Kalundborg. Om sommeren flyttede de så herud, hvor det arkitekttegnede hovedhus i træ samt garagen blev tegnet af farmoderens storebror og kone, som begge var arkitekter. Siden er tilbygninger samt et anneks kommet til, men alt står i tråd med stilen fra dengang, og det er ekstraordinært, at der fra samtlige bygninger er udsigt grundet grundens hældning. At ejendommen har været i samme families eje siden opførelsen understreger, at der her er tale om en sjældent udbudt sommerbolig, og den unikke grund byder på hele 5.272 kvadratmeter, da I både overtager nr. 27 og nr. 21. Grunden på nr. 21 er ubebygget, og kan ikke bebygges da den er dækket af strandbeskyttelseslinjen.
I har fra begge grunde enestående panoramaudsigter af fjordens bølger. Fra terrassen foran hovedhuset har I sti på egen grund der fører ned til vandet. Inde i boligen venter jer et køkken åbent ned til en stue, et disponibelt rum, soveværelse, bryggers der kan laves om til værelse og et badeværelse. Derudover er der i sidebygninger nord for hovedhuset endnu et badeværelse, flere disponible rum og en isoleret, tidligere garage, der kan bruges som hobbyværksted eller lignende. Ligeledes kan det fine anneks med udsigt anvendes som et skønt kontor, atelier, eller hvad end, I drømmer om.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Sander Bredahl Tengberg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse