Få skridt fra bølger og strand ligger dette idylliske og arkitekttegnet sommerhus. Huset emmer af charme og gedigne kvalitetsvalg. Sommerhuset er med et velholdt ydre, gule mursten og stråtækt med kobber inddækning. Beliggenheden er ugeneret, idet ejendommen er ved enden af Søbakken.
Fritidshuset er bygget i 1964 og er arkitekt Kai Sørensens eget sommerhus. Tilbage ved udstykningen købte sælger og nabo tre grunde i alt, hvorefter de delte de tre grunde til to, så de hver især kunne få en større grund - heraf en fantastisk grund på 1.082 m2. Med sommerhusets store grund, er en tilbygning også mulig med godkendelse fra kommunen. Sælgerne har passet og plejet boligen samt med løbende vedligehold med respekt for de originale detaljer, viser huset sig fra sin absolut bedste side. Senest har man renoveret badeværelset og køkkenet, udført reparationer af stråtaget og skiftet flere af ejendommens vinduer og døre. Ejendommens udtryk matcher de naturrige omgivelser fortrinligt.
Indenfor ses tidssvarende faciliteter. Stueetagen byder velkommen med et åbent opholdsmiljø i form af stuen og køkkenet. Her forsættes den rødetråd med de smukke detajler, som kobberinddækning til den åbne pejs. Endvidere er badeværelset anlagt i stueplan med niche - herfra er der direkte udgang til haven, som fører ned til stranden. Der er gulvvarme i køkkenet og på badeværelset. På førstesalen er der boligens to værelser. Heroppe bemærkes i særdeleshed det markante lysindfald såvel som udsigten over Sandager Næs. Endvidere er skuret et nyttigt supplement med fornuftig opbevaringsplads samt et isoleret udhus med lys og varmekilde.
Til dette fantastiske sommerhus er der en anlagt have og fliseterrasse stik syd/vest, samt flere læ- og solkroge, hvor I kan nyde solen mens robotgræsslåmaskinen gør sit arbejde. Sommerhuset er hævet over stranden, hvilket giver et helt unikt kig og samtidig privatliv. Fra enden af grunden, føres du ned af en privat trappe mod stranden, hvor der ligeledes til sommerhuset er en særskilt plads til at have jeres båd liggende på land samt ret til at bygge et bådhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.