Drømmer i om et hyggeligt fritidshus, der har plads til hele familien? Og vil I samtidig gerne have skov og strand lige ved hånden? Så er det værd at se nærmere på dette fine eksemplar på Slugten 4 i Loddenhøj. Det sorte træhus rummer hele 93 m2, som blandt andet er udnyttet med tre regulære soveværelser, og i den store, lyse opholdssektion er der brændeovn og en ekstra soveplads ved vinduet mod sydøst.
Huset er placeret på en 1.044 m2 grund, der både giver plads til afslapning og aktiviteter af forskellig art. Der er også en god indkørsel, og herudover er der anlagt en lækker, solvendt træterrasse, som I vil elske i de lune sommermåneder. Når I ikke nyder udelivet eller hygger ved brændeovnen i stuen, kan I bruge tiden på at udforske områdets skønne natur. Der er kun omkring 300 meter til Lønholt Skov, og samtidig har I små 900 meter til sandstranden med rigtig fine badeforhold. Som et ekstra plus er der kiosk og legeplads ved den nærliggende campingplads, og samtidig har I kun omtrent ti kilometer til Aabenraa.
Sommerhuset er indrettet hyggeligt med lyse trælofter og -vægge samt pæne trægulve, og det er desuden udstyret med alt det, der gør ferierne komfortable. Foruden de tre gode soveværelser samt den lyse opholdssektion med stue og køkken får I et brusebadeværelse og en god entré med plads til sko og overtøj. Fra stuen og det ene værelse er der i øvrigt direkte udgang til haven. Vil I vide mere om det ferieliv, der her er I vente? Så giv os et kald allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.