I Skæring ved Egå finder I dette charmerende og rummelige fritidshus med udsigt til bugten. Huset er lyst og indflytningsklart med en eksisterende udlejningsaftale med Novasol, som kan overtages. I kan også vælge at bygge et helårshus, eftersom ejendommen ligger i en byzone. Mulighederne er mange, men én ting ændrer sig ikke, og det er den skønne beliggenhed med få minutters gang til badestranden og under to kilometer til indkøb. Hverdagen vil også få fine betingelser med nærhed til skole og daginstitution.
Med nøglerne til Skabiosevej 8 får I en flot ejendom fra 1954, der ligger på en 800 m2 let skrånende grund, hvilket er blevet udnyttet til at skabe et højt stueplan på 88 m2 med udgang til en hævet terrasse samt en kælder på 21 m2 med egen indgang og to disponible rum.
Den pragtfulde have har en frodig græsplæne omkranset af hæk og god plads til boldspil, vandkamp og afslapning. Det er dog oplagt at tilbringe de solrige timer på den store, hævede træterrasse afgrænset af en hvidt skagenshegn og med udsyn til bugten i horisonten. Heroppe kan I arrangere jer med havemøbler og liggestole, mens der også er rum til at stille grillen.
Indenfor venter jer en dejlig bolig med masser af atmosfære og plads til hyggestunder. I får to værelser og et nydeligt badeværelse med en muret bruseniche, ovenlysvindue og vaskefaciliteter. Måltiderne tilberedes i det klassiske, vinkelformede køkken med gode opbevaringsløsninger og alle nødvendige hvidevarer. Efterfølgende serveres maden omkring langbordet i den tilstødende stue, hvorfra en halvmur indikerer skiftet til dagligstuen, der egner sig fortrinligt til bløde møbler. Fra denne stue åbner I ud til den hævede terrasse, mens badeværelset gemmer på en dør ud til en fliseterrasse med læmure og udgang til haven.
Skal dette være jeres nye oase? Kontakt os for en fremvisning og se mulighederne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.