Lige nu kan I blive de nye ejere af dette fritidshus, som ligger tæt på vandet og flot natur i Egå. Der er kun en kort gåtur til stranden og lystbådehavnen, men det har samtidig byzonestatus, hvilket giver mulighed for at bygge et helårshus på grunden. Velkommen til Skovfyrvej 32.
I får her på adressen en skøn beliggenhed, som let giver jer adgang til både Kaløvigs bådehavn og Egå Marina, som blot ligger et par kilometer væk i hver sin retning.
I dag er et sortbeklædt hus placeret på den dejlige grund, men med den oplagte placering er det ideelt at opføre familiens drømmehus her. Med knap 3,5 km til Skæring Skole, er det nemt for børnene at komme til og fra skole samt fritidsaktiviteterne i HEI Hallen. Med grundens størrelse på 802 m² og en bebyggelsesprocent på 20% er det muligt at bygge en familievilla på hele 160 m².
Som huset står nu, er det indrettet med en opholdsstue i kombination med køkkenet, så I kan være sammen på tværs af aktiviteter. Her går loftet til kip, der skaber en øget rumfornemmelse. Der er tilmed et rigtig herligt lysindfald, som skinner gennem det store, sprossede vinduesparti, der også giver adgang til den sydvendte terrasse, mens den hyggelige brændeovn kan lune jer på en kold vinterdag.
Køkkenet er småt, men praktisk, og der kan snildt kokkereres mad her. Videre finder I et værelse, som er lyst og indbydende med plads til en dobbeltseng, mens badeværelset byder på separat brus. Endvidere er der et lille disponibelt rum for enden af entréen, som kan benyttes til opbevaring.
Sælger har tømrerfirma og har mulighed for at bygge nyt hus og garage. Ring eller skriv for at høre nærmere herom.
Lyder det som noget for jer? Kontakt os for en fremvisning.
Vi vil med glæde vise jer rundt, og fortælle om mulighederne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.