Nu udbydes denne skønne perle. Et super lækkert sommerhus med skønne hævede terrasser. Sommerhuset er pænt renoveret, og kan nydes til sit fulde allerede fra den dag, man får nøglen i hånden.
Sommerhuset er indrettet med: Entre, stort badeværelse med gulvvarme og brus, to gode værelser, nyere køkken i åben forbindelse med sommerhusets hjerte – stuen. Den rummelige stue er lavet med delvist loft til kip og stort vinduesparti, som giver masser af lys og udsigt. I stuen er der brændeovn og varmepumpe samt udgang til træterrassen, som er et kapitel for sig. Stor øst- og vestvendt træterrasse forbundet via svalegang. Fra den vestvendte terrasse er der et lille kig til Kattegat.
Sommerhuset er beliggende på en skøn tilbagetrukket og ugeneret grund, som ikke kræver meget vedligeholdelse.
Til sommerhuset er der desuden et udhus til opbevaring.
Fra Gavnøvej er der kort afstand til stranden og det hyggelige havnemiljø ved Bønnerup Havn, hvor der bl.a. findes fiskeforretning, iskiosk, restaurant og den
hyggelige lystbådehavn. Gode indkøbsmuligheder i både Bønnerup og Glesborg. Der er desuden skøn naturcykelsti til Gjerrild og Fjellerup.
Bønnerup er desuden også kendt for sit gode fiskevand, om det er fra molen eller i båd.
Der er desuden kort afstand til Djurslands mange aktiviteter f.eks. ca. 15 min til Djurs Sommerland og 20 min til Kattegatcenteret i Grenaa.
Ca. en times kørsel fra Århus og 45 min fra Randers.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.