Golfsvinget 97, Gatten 9640 Farsø
Gennemrenoveret fritidshus på 95 m² i feriecentret HimmerLand.
Velkommen til dette markante og spændende fritidshus, der med sin karakteristiske A-form tilbyder en lys og indbydende ramme om ferielivet. Med et boligareal på 95 kvadratmeter, der gennemgik en gennemgribende renovering i 2020, fremstår boligen i en moderne og indflytningsklar stand. De store glaspartier i stueetagen visker grænsen mellem ude og inde ud, hvilket sikrer et fantastisk lysindfald og en direkte kontakt til de grønne omgivelser, der omkranser grunden på 234 kvadratmeter. Der er ekstra isolering i væg, gulv og loft samt el-gulvvarme i badeværelse og køkken.
Indenfor mødes du af et åbent og luftigt opholdsmiljø, hvor køkkenet og stuen smelter sammen i en harmonisk planløsning. Køkkenet er udført i et stilrent, moderne design med mørke fronter, der står i smuk kontrast til de lyse vægge og det hvide loft. Den smarte trappe leder vejen op til førstesalen, hvor to gode værelser giver rigelig plads til overnattende gæster eller familie. Boligens badeværelse er opdateret med sans for funktionalitet og æstetik, hvilket sikrer, at komforten er i top året rundt.
Udendørslivet får de bedste betingelser på den store, delvist overdækkede træterrasse, der breder sig langs husets facade. Her er rigelig plads til både loungemøbler og spisebord, hvilket gør det muligt at nyde alt fra en rolig morgenstund i solen til lange sommeraftener under åben himmel. Den overskuelige grund kræver minimal vedligeholdelse, så tiden i stedet kan bruges på afslapning og samvær. Det tilhørende skur giver praktisk opbevaringsplads til havemøbler, grill og andre fritidsredskaber, der gør feriehverdagen lettere.
Fra huset kan du skyde genvej over mod resortets centrale hovedbygning, hvor der blandt andet er restaurant og indkøbsmuligheder. På vejen derover krydser du golfbanen, og det kan således ikke blive meget nemmere at komme ud på græs, når golfskoene er snøret, og kursen er sat mod dagens første tee på hul 1. Her er nu også særdeles fine muligheder og faciliteter, hvis du vil give køllerne en pause en dag, men du stadig gerne vil forkæle dig selv og dine gæster med velvære og aktiviteter. Her er selvsagt spa, og der er også svømmehal, lige så vel som du kan bowle og benytte fitnesscentret samt paddelbanerne. Her er sågar et lokalt pizzeria, hvor du kan tage pizzaen med to-go, hvis den skal nydes hjemme på terrassen. Du kan også gøre den til en del af en hyggelig picnic nede ved Sjørup Sø. Mulighederne er under alle omstændigheder mange, og her er skønt på alle måder.
Dette fritidshus er et oplagt valg for den kvalitetsbevidste køber - Ring allerede i dag og bestil en fremvisning.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
God ugeneret og solrig terrasse
Flot moderniseret
Kvalitet ude og inde.
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingJacob Andersen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Vesthimmerland Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret