Eksklusiv og pompøs ejendom ved Oure
Man må næsten gnide sig i øjnene én gang til efter at have set prisen på denne enestående ejendom nær Oure. Her er tale om en herregård spækket med flotte detaljer, mondæn arkitektur og exceptionelt mange kvadratmeter inde som ude, som nu kan overtages for et nærmest symbolsk beløb. Mange af de oprindelige detaljer er velbevaret, og ejendommen er løbende renoveret med stor respekt for det originale udtryk.
Græs og grusvej baner vejen for jeres ankomst ved dette majestætiske og historiske sted, og det smukke stuehus toner frem med skoven, søen og den engelske have i baggrunden. Den elegante udformning af gavlenderne såvel som frontispicen vidner om den høje status, som ejendommen blev opført med, og den maleriske kulisse understøtter den imponerende fremtræden. Som supplement til herskabsboligen får man ydermere gavn af en trelænget udbygning med en garage samt adskillige disponible rum, der kan tjene et væld af formål.
Den godt og vel 3 hektar store grund er et af de mest fredfyldte steder, man kan forestille sig. Søen og den parklignende have sætter stemningen, og i kontrast til det vilde og naturtro landskab finder man den engelske have med nøje afmålte arealer, særligt udvalgt beplantning og et høj vedligeholdelsesniveau. Flere drivhuse og enorme strækninger åbner op for et væld af muligheder, hvor alt fra dyrehold til køkkenhave og blomstermark kan blive en realitet.
Stuehuset er af en ganske særlig karakter, og også herinde er kontrast et vellykket tema. Blikket fæstnes skiftevis på de gamle bjælkekontruktioner samt staldvinduerne og de yndefulde stukkaturer og fyldningsdøre, der forener det gamle og upolerede med en meget herskabelig fremtræden. De utallige kvadratmeter giver alle tænkelige idéer frit spil, for man kan lade tankerne flyde frit, når det kommer til indretningen af i alt fem anseelige værelser, tre stuer en suite, et køkken-alrum, tre badeværelser og en fuld kælder, og det kan således virke oplagt at fortsætte med ejendommens nuværende funktion som et betagende B&B.
Skoven breder sig til alle sider, og åen løber i baghaven. Kun tre kilometer herfra ligger Elsehoved Strand, mens nærliggende Skårup har dagligvarebutik, og endelig ligger Svendborgs hyggelige gader og havnemiljø blot 20 minutters kørsel herfra.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Lasse Arendt Kristensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Svendborg Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret