Landlig idyl med plads til familielivet
Leder du efter en indflytningsklar landejendom med sjæl, charme og masser af plads – både ude og inde? Så kunne Padkærvej 84 i Overlade være lige noget for dig. Her får du en harmonisk og velholdt ejendom, ideelt beliggende lige uden for landsbyen – kun 2,7 km fra Overlade Friskole og Børnehus samt dagligvareindkøb i byens Brugs.
Ejendommen ligger på en 3.482 m² stor grund, omgivet af åbne marker. Udsigten over det omkringliggende landskab skifter med årstiderne og giver en konstant fornemmelse af ro og frihed. Haven er smukt anlagt med høje træer, grøn beplantning, blomstrende buske og en rummelig gårdsplads. Drømmer du om en stor køkkenhave med egne grøntsager, er der også plads til det.
Stuehuset rummer 217 m² bolig samt yderligere 47 m², som endnu ikke er inddraget – men forberedelserne er gjort, så det er nemt at etablere ekstra boligareal, hvis behovet opstår.
Planløsningen er funktionel og byder på en rummelig forgang, et flot AUBO-køkken fra 2017 samt en stor vinkelstue med gulvvarme og plads til både spise- og opholdsstue. Derudover får du to gode værelser, et soveværelse med walk-in-closet, et pænt badeværelse fra 2008 og en praktisk baggang fra 2009. Førstesalen, der er fra 1997, rummer to meget store værelser samt det uudnyttede rum.
I direkte forbindelse med boligen ligger den tidligere stald, som i dag fungerer som to gode værksteder. Det ene er opvarmet, rummer brændefyret og har indlagt vand. I alt er her 91 m². Herudover er der et fritliggende udhus på 108 m², opdelt i flere rum – herunder garage. Alle bygninger fremstår pæne og velholdte med blandt andet decratag fra 2001, nyere tagrender og udhæng samt plastvinduer, som løbende er udskiftet mellem 2002 og 2017.
Opvarmningen sker via brændefyr kombineret med solvarmeanlæg – en økonomisk og miljøvenlig løsning, der sikrer lave varmeudgifter.
Alt i alt en flot og præsentabel ejendom med mange muligheder, masser af plads og en idyllisk beliggenhed tæt på byen – og alligevel midt i naturen. Her er rammerne for et dejligt familieliv på landet, hvor I kan nyde roen og det grønne landskab.
Bestil en fremvisning i dag – og oplev det hele med egne øjne.
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Louise Lund Grynderup
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Vesthimmerland Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret