Holmevænget består af en fredelig samling tvillingehuse, som placerer sig ganske roligt op mod grønne områder, hvor det gode naboskab trives. Her skal vi se nærmere på ét af de bedst beliggende huse, der egner sig perfekt til både børnefamilier og par i alle aldre.
Huset består af 95 veldisponerede kvadratmeter fordelt over et enkelt plan, hvor hyggen virkelig breder sig mellem husets fire vægge. Planløsningen er optimal, og der er pæne parketgulve. Ejendommen er vedligeholdelsenem med mursten, tegl og zink. Godt udhus med overdækning over indgangen til bryggers.
Ejendommen fremtræder rigtig pænt og vedligeholdt, og man faktisk kan flytte direkte ind. Indretningen er optimal og byder på en entré, pænt flisebadeværelse med bruseniche, 3 gode værelser og dejlig stue med adgang til hyggelig og meget anvendelig udestue med termovinduer og termotag. Hyggeligt spisekøkken, godt bryggers med gode skabe, bord, vask og separat indgang.
Terrasser er der på begge sider af huset, så solskinsstunder ikke skal gå ubemærket hen. Selve haven er samtidig rolig og privat med en tæt hæk, der omkranser det hyggelige areal, så man kan sidde ganske uforstyrret og nyde vejret, og skulle det trække op, er det godt, at man lige kan smutte ind i udestuen og stadig få det bedste ud af lyset.
Området er virkelig trygt at bo i, og der er sørget for, at alle dagligdagens fornødenheder er inden for rækkevidde og med kun 700 meter i gåafstand til Gundsømagle Bycenter med Dagligbrugs, bibliotek og andre butikker. Til ejendommen er der særdeles gode parkeringsforhold og grønne områder omkring, hvor de yngste kan lege og de ældste nyde en rolig stund i fredfyldte omgivelser. Selve Gundsømagle har både børnehus, lægehus, forsamlingshus og boldbane, mens man skal to kilometer for at nå den nærmeste skole. Byen ligger tæt på flere af Storkøbenhavns satellitbyer med bl.a. Ølstykke og Stenløse inden for rækkevidde, mens der er et kvarters kørsel til Roskildes historiske bymidte og lidt over en halv time til København.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.